Jurister, økonomer og akademikere i stat, amter og kommuner bryder det traditionelle mønster. Her er de højtuddannede kvinder lige så gode som mændene til at gafle de individuelle løntillæg. Til gengæld tøver kvinderne fortsat med at søge de bedre lønnede chefstillinger og navnlig de 'store' chefstillinger. Det viser en ligelønsundersøgelse blandt 4.000 jurister og økonomer, som DJØF netop har foretaget på baggrund af lønstatistikken for 2003. På trods af den 28 år gamle lov om ligeløn er det helt usædvanligt med lige løn for lige arbejde. »Jeg tror, at de faste årlige forhandlinger, hvor det er helt legitimt at stille lønkrav, spiller en stor rolle. Og så er det i det offentlige tillidsrepræsentanten, som forhandler løntillæggene. Det er altid nemmere at få andre til at tale sin sag end én selv«, siger konsulent Louise Kanstrup Petersen fra DJØF - Dansk Jurist og Økonom Forbund. 29.836 kroner om måneden En kvindelig jurist eller økonom tjener i gennemsnit 29.836 kroner om måneden med alle tillæg og pension, mens en tilsvarende mandlig kollega tjener 30.884 kroner, men forskellen på knap 1.000 kroner kan faktisk forklares med forskel i anciennitet eller arbejdsområde. Ligelønnen hos de højtuddannede i den offentlige sektor er en ø på det danske arbejdsmarked. Blandt privatansatte jurister og økonomer er lønforskellene til at tage at føle på. Her udgør de kvindelige medarbejderes løn godt 96 procent af mændenes løn, når tallene er renset for anciennitet, arbejdsområder og lignende. »På det private område er det mere op til den enkelte at banke på døren til chefen og bede om en lønforhøjelse. Og her er kvinder ikke så vedholdende i lønforhandling, viser al erfaring. Mænd er gennemgående bedre til at slå på tromme for sig selv i en organisation. En lille historie illustrerer pointen meget godt: En kvindelig advokat gav konsekvent champagne og kransekage på kontoret hver gang, hun vandt en sag. På den måde opnåede hun et ry som advokaten, der altid vandt, selv om hun ikke vandt en større procentdel af sine sager end andre gode advokater«, siger Louise Kanstrup Petersen, der arrangerer lønforhandlingskurser. Undersøgelse fra sidste år viste stor forskel Sidste år viste en stor ligelønsundersøgelse fra LO og Dansk Arbejdsgiverforening, at kvindelige arbejdere i gennemsnit tjener 14,3 procent mindre end mænd, og kvindelige funktionærer tjener 19 procent mindre. Her kan forskellen ikke alene forklares med anciennitet og uddannelse. I statsadministrationen, amter og kommuner kan 29 procent af alle mænd kalde sig chefer, mens blot 12 procent af kvinderne har stjerner på skuldrene. Færre kvinder søger simpelthen topjobbene, selv om de faktisk har gode chancer for at få dem. »Der må være et eller andet, som holder kvinderne tilbage fra at søge chefstillingerne. Det kunne være fantastisk interessant at få boret i det. Der er utrolig mange myter. Kvinderne har større chance for at få chefstillinger, når de søger dem«, siger formand for offentligt ansatte chefer i DJØF Henrik Ludolph, der selv er kontorchef i Skatteministeriet.