Bedre kontrol over de dominerende spillere og mere gennemsigtighed på markedet, så Danmark kan komme i front. Det var budskabet, da Bendt Bendtsen i går fremlagde regeringens bud på, hvordan konkurrencelovgivningen skal skærpes for at øge konkurrencen. Regeringen lægger op til at give myndighederne bedre indblik i rabatordninger, som de også kan påbyde virksomhederne at ændre. I fremtiden vil man også offentliggøre navnene på virksomheder, der har overtrådt konkurrencebestemmelserne. Flertal på Christiansborg På Christiansborg tegner der sig et flertal bag udspillet. Men Forbrugerrådet er ikke begejstret. »Udspillet til revision af konkurrenceloven er noget svagere, end vi gerne havde set. Mange detaljer er ikke med; man går ikke rigtig til biddet«, siger Forbrugerrådets direktør, Rasmus Kjeldahl. Han fremhæver, at muligheden for gruppesøgsmål ikke er med i udspillet. »Det er helt klart, at det skal på plads«, siger han. »Vi vil gerne have en klar tilkendegivelse af, at vi gerne vil gå den vej. I dag har forbrugere som du og jeg, der igennem en lang periode har betalt for meget for et produkt, nærmest ingen mulighed for at få erstatning for det tab, de har lidt i forbindelse med konkurrencekriminalitet«. Konkurrenceudspillet er i høj grad en tilpasning til de eksisterende EU-regler. Men ikke alle steder har regeringen importeret lovteksten. »Det er slående, at man ikke ønsker at udnytte alle de muligheder, som EU-lovgivningen faktisk giver, for eksempel på mulighederne for ransagning. Det er vigtigt, at myndighederne har nogle ordentlige redskaber til at komme til bunds i det«, mener Forbrugerrådets direktør. Arla til gennemsyn Udspillet får også mærkbare konsekvenser for mange virksomheders måde at drive forretning på. Mejerigiganten Arla kan ikke give én pris til leverandør A og en anden til leverandør B, hvis regeringens nye udspil bliver til virkelighed. Regeringen foreslår nemlig, at virksomheder i fremtiden skal have deres forretningsbetingelser godkendt i Konkurrencerådet - herunder det omstridte markedsføringstilskud, som store virksomheder kan bruge til at fremme deres egne varer på hylden i butikken. Det betyder ifølge Landbrugsraadet i praksis, at når Arla næste år skal indgå aftale med Dansk Supermarked, skal alle betingelser lægges frem på forhånd. »Vi har al ære og respekt for, at regeringen ikke ønsker, at store leverandører laver betingelser, som skubber mindre ud. Men her griber man ind i prisdannelsen på markedet«, siger Claus Richter, vicedirektør i Landbrugsraadet. Heller i Dansk Industri kniber det med at holde begejstringen tilbage. »Hvis man skal vente på, at betingelserne skal godkendes, hæmmer det konkurrencen - for så kan man ikke agere i den periode. Og det giver mere administrativt bøvl«, siger skatte- og erhvervsjuridisk chef Tine Roed. Regeringens målsætning lyder, at Danmark skal være på niveau med de bedste lande i OECD. Det betyder blandt andet, at antallet af brancher med konkurrenceproblemer skal halveres inden 2010. Samtidig er det et erklæret mål, at danskerne ikke skal betale mere end forbrugere i sammenlignelige europæiske lande for de samme varer. Torsdag kommer Konkurrencestyrelsen med deres årlige redegørelse for konkurrenceforholdene.