Det skal være slut med skæg og blå briller-metoder, når falske kunder anonymt tjekker servicen i butikker - også kaldet mystery shopping. På et debatseminar i Odense besluttede HK, Dansk Handel og Service sammen med repræsentanter fra branchen at indføre etiske retningslinjer, som virksomheder, der foretager mystery shopping, kan skrive under på og dermed forpligte sig til en vis standard. »Der findes megen dårlig mystery shopping, der baseres på lukkethed og manglende inddragelse af medarbejderne«, lød konklusionen på seminaret ifølge arrangør Kåre Weng Madsen, Detailudvikling Danmark. Halvdelen bruger mystery shopping Omkring halvdelen af danske detailbutikker bruger mystery shopping, viser en rundringning foretaget af Detailudvikling Danmark. I stedet ønsker seminarets deltagere, at mystery shopping sker, uden at medarbejderne opfatter det som skjult kontrol. Mystery shopping skal bruges til udvikling af servicen - ikke til kontrol, mener de. Forskellen ligger især i, om der øves kassekontrol, hvor de anonyme mystery shoppere undersøger, om ekspedienten opdager, hvis de forsøger at snyde. Eller om de bare besøger butikken, som en almindelig kunde ville gøre. Virksomhederne GAPbuster, Relator og Analysegruppen, som alle udbyder mystery shopping, deltog på seminaret. Danmarks største aktør på området, IQS, deltog ikke, men vil gerne bakke op om tiltaget. »Og de må gerne bruge vores etiske regelsæt til inspiration. Alle medarbejdere er altid informeret om, hvordan det sker, når vi kommer ud«, siger salgsdirektør Jan Normann. Samtidig blev det på seminaret fastslået, at betegnelsen mystery shopping har en negativ klang. Det skal forskønnes til for eksempel 'servicefokus' eller 'kundeevaluering'.