Det skal igen være muligt for danske virksomheder at importere udenlandske it-folk på den såkaldte jobkortordning. Integrationsminister Bertel Haarder (V) vil have it-området tilbage på positivlisten over flaskehalsområder, så virksomhederne nemt og hurtigt kan hyre udenlandsk it-arbejdskraft. It-fagforeningerne HK og Prosa er i oprør. De frygter en organiseret trafik af billige udenlandske it-folk, der ikke kan mere end danske datamatikere og it-folk, der er hårdt ramt af ledighed. Ikke længere flaskehals Det er kun lidt over et år siden, at it-området blev fjernet fra positivlisten, i erkendelse af, at det ikke længere var et flaskehalsområde. Hvis it-området kommer tilbage på positivlisten skal Udlændingestyrelsen ikke længere høre de relevante fagforeninger, før de udsteder jobkortet. Dermed fratages HK og Prosa muligheden for at tjekke om de udenlandske it-folk lever op til lovens krav om, at der skal være tale om særligt kvalificeret arbejdskraft, som arbejdsgiverne ikke kan herhjemme.
Fagforeninger til kamp mod ny import af it-folk
Lyt til artiklen