En arbejdsnedlæggelse i SAS' bagagehåndtering, Scandinavian Ground Services, førte mandag til store forsinkelser og adskillige aflysninger af flyafgange i Københavns Lufthavn i Kastrup. Uregelmæssighederne ramte ikke kun SAS selv, men også en række andre flyselskaber, som virksomheden betjener. Alene fra arbejdet blev nedlagt over middag mandag og indtil kl. 18 måtte 65 flyafgange aflyses. De ansatte nedlagde arbejdet efter et fællesmøde mandag. Informationschef Troels Rasmussen, SAS, kender ikke den præcise årsag til utilfredsheden. »Det er muligvis i utilfredshed med bemandingen, men det forstår jeg ikke, for vi har lige ansat en del sommervikarer«, siger han til Ritzau. Arbejdet genoptages muligvis tirsdag morgen. De strejkende er dem, der transporterer bagage til og fra afgangshallen og laster og losser flyene. Deres arbejde søges i et vist omfang udført af ledende medarbejdere, men da det er stærkt begrænset, hvor mange af dem, der har certifikat til at køre traktorerne, vil kun en lille del af arbejdet blive udført. Derfor vil yderligere afgange måtte aflyses i løbet af aftenen og natten. SAS satser primært på at få de lange afgange til Asien og USA af sted, oplyser Troels Rasmussen. Det er muligt at holde sig informeret om eventuelle aflysninger på lufthavnens hjemmeside på internettet www.cph.dk. Folk, der skal ud og flyve, kan også kontakte deres flyselskab for at høre, om afgangen er berørt af arbejdsnedlæggelsen. Flypassagerer må også forberede sig på forsinkelser ved udlevering af bagage efter ankomst til Københavns Lufthavn.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Ibrahim Benli tog turen fra den anatolske højslette til Folketinget
-
Rockens førstedame var en stærk pioner - nu kæmper hun mod præsident Trump
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR
80 år
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch




























