Forestillingen om stive arbejdstider og firkantede regler på plejehjem, rådhuse og sygehuse holder ikke. Stribevis af offentlige institutioner har i løbet af de seneste fem år indgået lokale aftaler om anderledes arbejdstider. Det er sket, efter at de kommunale arbejdsgivere og lønmodtagere i 1999 blev enige om en rammeaftale, der gjorde det muligt at aftale arbejdstider på enkelte arbejdspladser i amter og kommuner. Traditionelt har lønmodtagerne været modstandere af fleksible arbejdstider, fordi de frygtede, at medarbejderne kom til at arbejde på ubekvemme tidspunkter og fik et ringere arbejdsmiljø. »Vi havde ikke behøvet at være nervøse for lokale aftaler om fleksible arbejdstider«, erkender formand Kirsten Nissen fra Socialpædagogernes Landsforbund og medlem af forhandlingsudvalget i det kommunale forhandlingsfællesskab KTO. Både medarbejderne og lederne er nemlig tilfredse med de fleksible arbejdstider. Mellem 60 og 80 procent af ledere og medarbejdere på de arbejdspladser, som har udnyttet muligheden for fleksible arbejdstider, vurderer effekten af aftalerne som positiv, viser undersøgelse som analyseinstituttet Rambøll Management har lavet for KTO, Kommunernes Landsforening (KL), Amtsrådsforeningen, Frederiksberg og Københavns kommune. »Positivt overrasket« I stikprøveundersøgelsen svarer 143 ledere ud af 388 ledere på kommunale og amtslige arbejdspladser, at de har udnyttet muligheden for at lave lokale arbejdstidsaftaler. Og de, som ikke udnytter muligheden, har ikke behov for fleksibiliteten. »Jeg er positivt overrasket over resultatet af undersøgelsen. Det er svært at fastholde myten om de stive, firkantede og bureaukratiske regler i de offentlige. Vi, der har arbejdet med den offentlige sektor, ved godt, at det passer. Der er masser af bevægelse i det offentlige«, siger Herlev-borgmester Kjeld Hansen (S), der formand for KL's forhandlingsudvalg. Sikkerhedsventil »De fleksible arbejdstider er kommet for at blive. Samfundet bevæger sig i retning af, at mere og mere bliver åbent døgnet rundt. Den udvikling er kommunerne nødt til at følge med i. Der er stadig eksempler på, at rådhuse begrænser åbningstiderne«, siger Kjeld Hansen. Undersøgelsen viser, at både medarbejdere og ledere føler, at ressourcerne bliver udnyttet bedre, brugerne får bedre service, medarbejderne får større indflydelse på deres eget arbejde og arbejdsmiljøet faktisk blive bedre. Den fem år gamle rammeaftale, som åbner mulighed for fleksible arbejdstider, rummer en sikkerhedsventil for medarbejdersiden. Der kan kun indføres anderledes tider, hvis både personalet og ledelsen er enige. Og begge parter kan opsige aftalen med tre måneders varsel, så gælder de faste arbejdsregler. »Det er meget vigtigt, at fleksible arbejdstider ikke bare bliver dikteret af arbejdsgiverne, men er aftalt mellem parterne«, siger Kirsten Nissen. Hele Rambøll Managements undersøgelse bliver præsenteret på en personalepolitisk messe i Bella Center i begyndelsen af juni.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
-
Oscarvinder fra danskproduceret dokumentar mister sin statuette
-
Wegovy, jeg slår op
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























