Regeringens forslag om at genindføre principperne om mesterlære møder bred opbakning i Folketinget. Integrationsminister Bertel Haarder præsenterede i dag en række forslag søsat af hans eget ministerium, som skal hjælpe til at løse en del af problemerne med, at især unge med anden etnisk baggrund end dansk frafalder eller aldrig påbegynder en uddannelse. »Dansk Folkeparti har altid ønsket, at mesterlæren blev genindført. Det er synd og skam, at unge mennesker med et stort håndværkertalent ikke får opfyldt deres drøm om en uddannelse, alene fordi de ikke er specielt gode til eksempelvis engelsk«, siger partiets arbejdsmarkedsordfører, Bent Bøgsted. Enhedslisten advarer Også i den anden side af folketingssalen er der positive reaktioner. De Radikale ser frem til at genoptage drøftelserne med undervisningsministeren og de andre partier bag reformen om erhvervsuddannelserne og skolepraktikken, mens Socialdemokraterne ligeledes har erklæret sig positive og parate til at diskutere forslaget. Hos Enhedslisten advarer man dog om discountuddannelser. Også eleverne på landets erhvervsskoler vil er skeptiske over for planerne om at genindføre den gamle mesterlære. Hos Erhvervsskolernes Elev-organisation (EEO) er man åben overfor ideer, som kan sikre flere en uddannelse. Men formand Christina Celeste Nielsen afviser, at man opgiver kravet om - og retten til - at tilegne sig kulturelle og samfundsmæssige færdigheder. De nye initiativer må ikke føre til et lavere fagligt niveau. »Det er en udfordring at sikre alle disse basale færdigheder, men det er absolut nødvendigt, og der må afsættes de nødvendige ressourcer til at løse opgaven. Hvis der skal laves en ny model, så skal den sikre uddannelser, som er rettet mod alle unge, og hvor det faglige niveau er vedligeholdt«, siger Christian Celeste Nielsen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Stor amerikansk avis: »Det ligner et kompromis, som giver Trump en sejr, han kan prale af«
-
Det er en af verdens smukkeste togstationer, men ikke mange ved, at du kan overnatte i bygningen
-
»Vi havde egentlig et meget fint liv. Men så kom der den der dumme, dumme ting«
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Breaking
Kronik af Martin Lidegaard
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce