Der er ingen vej uden om store økonomiske reformer af f.eks. efterlønnen, hvis der også skal være råd til velfærdsydelserne i fremtiden. Til gengæld behøver de ikke at blive iværksat med det samme. Det er meldingen fra de økonomiske vismænd, der på et møde i Det Økonomiske Råd torsdag afviste finansminister Thor Pedersens (V) udlægning af, at dansk økonomi er langtidsholdbar. »Uanset hvor mange varianter af beregningerne man kan præsentere, er det ikke til at komme uden om, at vi i Danmark har et problem med holdbarheden på længere sigt«, siger overvismand, økonomiprofessor Peter Birch Sørensen. Regeringen har brug for reformer eller held Han understreger, at det vil kræve »et helt usandsaligt sammentræf af heldige omstændigheder«, hvis man skal argumentere for det modsatte. Vismændene har i en ny analyse regnet sig frem til, at der er behov for at få 140.000 flere danskere i beskæftigelse, hvis der i fremtiden skal være råd til at betale for de offentlige velfærdsydelser. Samtidig anbefaler de en reform af efterlønnen, men understreger, at situationen ikke kalder på hastværk. God tid »Der er faktisk god tid til at indfase reformer. En reform af efterlønnen kunne annonceres nu, men først sættes i værk efter 2010. Så har folk god tid til at tage højde for reformen«, siger Peter Birch Sørensen. En interessant tanke, mener Venstres finansordfører Kristian Jensen: »Det lyder meget spændende, at overvismanden åbner for, at der er god tid til at indføre reformer. Det vil klart indgå i overvejelserne om, hvad vi skal gøre«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Rockens førstedame var en stærk pioner – nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Ibrahim Benli tog turen fra den anatolske højslette til Folketinget
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























