På fem år er antallet af børn og unge på depressionspiller i Danmark fordoblet. I 1997 blev 2.580 børn og unge mellem 10 og 19 år behandlet med pillerne. Det tal var sidste år steget til 5.170. Men behandlingen af unges depressioner sker på et mangelfuldt grundlag. En analyse fra det videnskabelige tidsskrift The Lancet viser at pillerne til børn og unge formentlig har flere bivirkninger end fordele. Flere hemmelige undersøgelser Resultatet finder forskerne ved at inddrage ikke blot offentliggjorte undersøgelser, men også mange ikke-publicerede undersøgelser, som læger og patienter ellers sjældent hører om. Når virksomheder ikke publicerer alle forsøg, kommer læger til at behandle børn og unge med depressioner ud fra en »ikke-optimal« viden, siger professor i børnepsykiatri Per Hove Thomsen. »Det er utilfredsstillende«, siger han. Viden bliver holdt tilbage Virksomhederne siger, at de gerne vil publicere alle forsøg, men at tidsskrifterne ikke vil trykke de negative resultater. En påstand, som redaktøren af British Medical Journal kalder »en lille smule uvederhæftig«. Han mener, virksomhederne har alle muligheder for at få offentliggjort deres forsøg. I en intern mail fra medicinalgiganten GlaxoSmithKline bliver medarbejdere bedt om at tilbageholde informationer om, at firmaets depressionspiller ingen fordelagtig effekt havde i behandlingen af unge. Det ville være »kommercielt uacceptabelt«. Firmaets kommunikationsdirektør tager stærkt afstand fra denne mail. To ikke-publicerede forsøg fra Lundbeck I analysen fra The Lancet indgår to ikke-publicerede forsøg fra det danske medicinalfirma H. Lundbeck A/S. Ifølge firmaets udviklingsdirektør Anders Gersel Pedersen er de på vej til publicering. Han mener ikke, analysen fra The Lancet er fyldestgørende. Ifølge analysen er Fontex det eneste præparat til behandling af depressioner hos børn og unge, hvor fordelene overstiger ulemperne. Men blot fem procent af børn og unge fik i 2003 Fontex fra firmaet Eli Lilly. Resten fik piller fra andre selskaber.