14. maj 2004 i Houston, Texas. På et af byens hospitaler udånder den 40-årige canadiske ingeniør Thomas Washburn. Han havde ellers vist tegn på bedring fra sine skudsår. Udenfor er der noget nær finansiel panik i den by, der er et af verdens nervecentre for det sorte guld. Olieprisen på NYMEX-børsen ligger på sit højeste niveau i 20 år. Prisniveauet skyldes blandt andet frygten for, at den terrorisme, der kostede Washburn livet, skal slå til igen mod Mellemøstens raffinaderier og oliehavne. Uden varsel. Uro i hele olieindustrien For George Washburn blev det syvende offer for en aktion, der har skabt uro i hele olieindustrien. Ikke blot på grund af sin brutalitet, men også fordi Washburn og de andre ofre blev myrdet af deres kolleger. Folk, der indtil da havde arbejdet side om side med ofrene. Skuddramaet fandt sted i den saudiarabiske kystby Yanbu 1. maj. Kort før klokken 7 kom fire mænd ind i det svensk-schweiziske firma ABB Lummus, der arbejder for olieselskaberne Exxon og Saudi Aramco. De tre var ansatte, der havde lukket en fjerde mand ind ad en bagdør. De smuglede automatvåben ind og begyndte at skyde vildt omkring sig i bygningen. Seks personer blev dræbt øjeblikkeligt - to amerikanere, to briter, en australier og en saudiarabisk sikkerhedsvagt. Bagefter blev et af de vestlige ingeniørers lig spændt bag deres bil og slæbt nøgent rundt i Yanbus gader. Ifølge en lang række øjenvidner råbte mændene: »Jihad. Jihad. Gud er stor«. Efter angrebet på ABB Lummus fremviste de det nøgne lig for skolebørn og lærere på to lokale skoler, mens de opfordrede folk til at forlade deres hjem for at deltage i en hellig krig (jihad) mod amerikanerne i Irak. Fire dræbt i ildkamp De fire mænd døde senere i skudkamp med politiet. »Læren fra Yanbu er, at hvis ellers trofaste ansatte kan blive så frustrerede over USA's politik i Mellemøsten, at de myrder og mishandler deres kolleger, så kan det ske i et vilkårligt selskab. Og det gælder også oliehavnene«, siger Khaled Zuweilam«, chefanalytiker ved det amerikanske handelskammer i Egyptens hovedstad, Kairo. Frygten for terror mod de mellemøstlige oliehavne er i særdeleshed stor i Saudi-Arabien, verdens største olieproducent, hvor militante religiøse grupper gror frem med alarmerende hast. Grupper, som hader USA og dets allierede i det saudiarabiske kongehus. »Selv om den saudiske regering efter 11. september 2001 har gjort alt for at dæmme op for den type angreb, så er det fuldkommen umuligt at dæmme op for«, siger Søren Hove, ekspert på saudiarabiske forhold og forskningsassistent ved Center for Mellemøststudier ved Syddansk Universitet. Frygt kan presse prisen op Selv tror han ikke på, at terrorangrebene kan ødelægge dele af den saudiarabiske olieproduktion, men bare frygten for den type angreb kan presse olieprisen i vejret. Frygten er da også reel nok. Det så man denne måned i den irakiske havneby Basra. Den 9. maj sejlede en båd lastet med sprængstoffer ind i Basras oliehavn og detonerede i en selvmordsaktion. Med ét slag halverede det Iraks olieeksport, og i dag er Basra stadig ikke oppe på fuld kapacitet. I dagene efter Yanbu- og Basra-angrebene begyndte det absolutte skrækscenario at brede sig i oliebranchen: at ansatte i f.eks. Saudi Aramco - verdens største olieselskab - med samme holdninger som attentatmændene i Yanbu pludselig gennemfører et stort angreb på f.eks. den store oliehavn Ras Tannurah i Den Persiske Golf. Fem millioner tønder om dagen Herfra udskiber Saudi-Arabien mere end fem millioner tønder olie om dagen. Mere end halvdelen af landets samlede olieproduktion. Bortset fra Saudi-Arabien pumper næsten alle olieproducerende lande i øjeblikket al den olie ud, som det er dem muligt, for at dække det behov, der er skabt af et globalt økonomisk opsving. Det gør oliemarkedet sårbart. Og sikrer, at olieprisen nu i tre uger har ligget på rekordniveauerne. Symbolsk terrormål Samtidig er olie ikke blot et terrormål, fordi det skader både Vesten og de provestlige arabiske regimer. Det er også symbolsk. »De militante grupper ser olie som et oplagt mål, fordi det bringer associationer til både Bushs olieinteresser og Irakkrigen«, siger Khaled Zuweilam. Søren Hove peger på, at utrygheden gennem mange år har været et gennemgående fænomen i Saudi-Arabien. »Man kan ikke stole på ens egne borgere eller kolleger. Staten er bygget op på, at borgerne ikke er til stede, fordi man ved hjælp af olieindtægter og religionen køber sig til politisk apati«, siger Søren Hove.