Mange skatteydere forsøger at snyde sig til en skattefri gevinst, når de sælger en ejerlejlighed, som de oprindeligt har købt for at leje den ud til deres børn, de såkaldte forældrekøb. Det viser en række domme, hvor skattemyndighederne i langt den overvejende del af sagerne får medhold i, at forældrene skal betale skat af den fortjeneste, de har fået ved at sælge ejerlejligheden. »I hovedparten af sagerne har skattemyndighederne trukket det længste strå«, siger advokat Tommy V. Christiansen, Århus, som har fulgt en række af sagerne. Forældre skal selv bo i lejlighed Betingelsen for, at man slipper for at betale skat af avancen, er, at man selv har boet i lejligheden op til salget, den såkaldte parcelhusregel. For år tilbage var der ikke så meget at rafle om. Frem til 1989 var reglen, at man selv skulle have boet i ejerlejligheden - eller enfamiliehuset og sommerhuset - i to år op til salget. Men i 1989 blev denne tidsbestemmelse ophævet. Det fremgår dog af forarbejderne til loven, at ejendommen rent faktisk skal have »tjent til bolig« for ejeren, og at fortjeneste ved salg kan beskattes, hvis der helt åbenbart er tale om, at ejeren eller hans husstand blot har foretaget en proformaindflytning. »I de efterhånden mange sager, der nu har været ført om rækkevidden af begrebet 'tjent til bolig', har skatteyderen kun i enkelte tilfælde fået medhold«, siger Tommy V. Christiansen. Dom i Østre Landsret Den seneste dom fra Østre Landsret følger denne linje. Her havde den pågældende skatteyder arvet sine forældres bolig i 1987, hvorefter ejendommen blev lejet ud. I april 1999 opsagde lejerne lejemålet, og de flyttede ud 31. juli 1999. Herefter flyttede skatteyderen efter eget udsagn fra sit og ægtefællens fælles hjem og ind i den arvede bolig. Adresseændringen blev meldt til folkeregistret dagen efter, 1. august 1999. Omstændigheder af personlig karakter Som begrundelse for flytningen henviste skatteyderen til en række omstændigheder af personlig karakter. To måneder senere i oktober 1999 flyttede hun tilbage til ægtefællen, hvorefter det arvede hus blev sat til salg og solgt med overtagelse 1. februar 2000. Til folkeregistret opgav hun, at hun var flyttet tilbage til ægtefællen samme dato, nemlig 1. februar 2000. Landsretten gav skattemyndighederne medhold i, at fortjenesten ved salget af den arvede ejendom skulle beskattes efter ejendomsavancebeskatningens almindelige regler med den begrundelse, at ejendommen ikke havde tjent som bolig for skatteyderen. Afgørende for dommen var blandt andet, at skattemyndighederne havde indhentet oplysninger om elforbruget i de to måneder - august og september - hvor skatteyderen havde hævdet, at hun boede i huset. Elmåler afslørede lavt forbrug Men elmåleren viste, at elforbruget havde været ganske beskedent. »Der er ingen tvivl om, at mange forsøger at udnytte, at der ikke længere er noget specifikt krav i loven om, hvor længe man skal have boet i ejendommen for at slippe for beskatning. Derfor ser vi også, at domstolene har valgt at indtage en restriktiv holdning«, siger Tommy V. Christiansen. Han er dog ikke i tvivl om, at der er mange, som smutter igennem uden at betale skat. »Vi må ofte afvise folk, der ikke ønsker at selvangive en sådan avance, selv om det er åbenlyst, at de ikke har boet der selv. Men det er jo ikke vores opgave at anmelde folk«, siger Tommy V. Christiansen. Selv om han er overbevist om, at skattemyndighederne holder et vågent øje, så får de langtfra fat i alle. »Jeg tror, at mange smutter igennem. Det er jo også vanskeligt at kontrollere«, siger han.