Du går glip af småkagerne, den halvlunkne kaffe og af at være på nik med de andre aktionærer. Til gengæld sparer du rejsen til hovedsædet og kan stille kritiske spørgsmål til topchefen uden at bekymre dig om mascaraen eller hængerøv i havebukserne. Et udvalg under Københavns Fondsbørs har netop udgivet en manual til de danske børsnoterede selskaber, der overvejer at supplere eller helt erstatte den fysiske generalforsamling, så det bliver muligt via computeren at deltage i selskabers generalforsamlinger hjemmefra. »Det er noget, både Europakommissionen og OECD har arbejdet på og anbefalet i flere år, så det er meget tilfredsstillende, at Danmark har taget handsken op«, siger Paul Krüger Andersen, professor ved Handelshøjskolen i Århus. Stor interesse Og interessen er allerede stor: Selv om den nødvendige teknologi slet ikke er på plads, og blækket knap tørt på papirerne, overvejer 15 procent af selskaberne i de toneangivende indeks på Københavns Fondsbørs allerede fra næste år at holde delvist elektroniske generalforsamlinger. Det viser en rundspørge, som Dansk Aktionærforening har foretaget blandt de 80 selskaber, der er optaget i fondsbørsens tre indeks: KFX, MidCap+ og SmallCap+. »Det er et mægtigt fremskridt. Hovedparten af kongerigets generalforsamlinger holdes i hovedstadsområdet, men vi har mange medlemmer, der bor i for eksempel Aalborg. Derfor så vi gerne, at de kunne følge med i debatten, klappe og komme med indlæg«, siger Claus Silfverberg, direktør i Dansk Aktionærforening. I dag sender aktionærerne i stedet ofte en fuldmagt til bestyrelsen. Også udenlandske aktionærer vil have langt lettere ved at udøve deres indflydelse uden en dyr og tidskrævende rejse. Mange uklarheder Men selv om udvalgets arbejde hjælper virksomheder i gang, er der stadig elementer, der ikke er klarlagt godt nok endnu: »Der vil jo komme en række spørgsmål, fordi man i loven blot går ud fra, at man kan anvende de almindelige regler for generalforsamlinger 'med de fornødne tilpasninger'«, siger Paul Krüger Andersen. Danmark er et af de første lande i verden, der åbner op for at gå på nettet med en så tung og ofte meget traditionspræget institution som virksomhedernes generalforsamlinger. Udvalgets overvejelser åbner for, at alle kan deltage - også selv om man ikke har computer derhjemme: »Ideen er at give alle mulighed for at udøve ejerskab. Med dette kan alle gå ned på biblioteket med en adgangskode og deltage i generalforsamlingen«, siger afdelingschef Margit Hess Thaysen fra Københavns Fondsbørs. At holde en helt eller delvis elektronisk generalforsamling stiller helt nye krav til dirigenten, der traditionelt først og fremmest har haft en juridisk indsigt. Nu skal han også kunne gennemskue, om teknikken lever op til de sikkerhedsmæssige krav; om aktionærer er blevet varslet rettidigt elektronisk, handler ikke bare om at klippe opslaget fra avisen ud. Krav til teknikken Udvalget nævner i sine retningslinjer også, at det hører til dirigentens arbejde at kontrollere, om selskabets hjemmeside er indrettet hensigtsmæssigt. »Det vil kræve, at han involveres langt tidligere, så han har mulighed for at vurdere det tekniske. Det er en helt ny rolle«, siger Paul Krüger Andersen, der ikke afviser, at det kan blive nødvendigt med en slags teknisk bisidder. Tankerne om de elektroniske generalforsamlinger er afledt af det såkaldte Nørby-udvalg, der arbejder med at skabe retningslinjer for corporate governance, 'god selskabsskik'. Det er en del af anbefalingerne, at selskaberne bør undersøge, om det er muligt at kommunikere med aktionærerne via informationsteknologi. »Det er næsten en pligt at overveje, om man vil følge dette. Eller i det mindste forklare, om man vil tage den beslutning eller ej«, siger Paul Krüger Andersen.