Danske biler, busser, traktorer og andre køretøjer kommer ikke til at køre på biobrændstoffer foreløbig - trods masser af ekspertise inden for gærceller, spritproduktion og bioteknologi. VK-regeringen agter om kort tid at meddele EU-kommissionen, at ambitionen på kort sigt er lig med nul. Tidligere har Danmark været med til at gøre EU's direktiv om biobrændstoffer frivilligt i stedet for obligatorisk, og den kattelem vil regeringen benytte. »Det er helt håbløst. EU har arbejdet på det her i årevis, og så fortolker regeringen os ud af samarbejdet«, siger SF's energiordfører, Anne Grete Holmsgaard, og påpeger, at hvis udslippet af CO2 fra trafik skal ned, så skal der handles. Ringe vilje Samme konklusion når Det Internationale Energiagentur (IEA) i Paris frem til i en ny rapport. Administrerende direktør Claude Mandil fra IEA, der blev oprettet efter det første olieprischok i 1973, peger på, at på grund af ringe politisk vilje til at handle vil »verdens forbrug af olie til transport næsten blive fordoblet mellem 2000 og 2030«. IEA-chefen mener, at ætanol (sprit) som tilsætning til benzin og biodiesel fra raps- og solsikkefrø her og nu kan ændre billedet. Brintbiler slår først igennem om 5-15 år. IEA's råd om biobrændstoffer kommer på et tidspunkt, hvor oliepriserne igen når historiske højder. Den 'normale' oliepris ligger på 15-20 dollar per tønde, men i disse uger presser eksplosiv uro i Mellemøsten og øget efterspørgsel priserne op på 40 dollar. I Kina har bilsalget rundet en million om året, og væksten stopper næppe foreløbig. Derfor vil Forskningscenter Risø og Elsam Biosystems og lokale partnere producere sprit på majsaffald i Nordkina. Ud fra de politiske initiativer, der trods alt er taget verden over, vurderer IEA, at biobrændstoffer (især ætanol) kan erstatte 5 procent af den solgte benzin og diesel i 2010. Brasilien og Indien fremhæves som lande, der allerede nu kan producere relativ billig biobenzin af sukkerrør. Klimastrategi Ulempen er, at biobrændstoffer er dyrere at producere. Hvis de skal slå an blandt bilister, så skal staterne nedsætte deres afgifter. I Danmark vil det ifølge Energistyrelsen koste staten 800 millioner årlige kroner, hvis små 6 procent af brændstoffet er grønt i 2010. Regeringen vil omlægge afgifterne en smule, men ikke nok til et boom. Det er heller ikke meningen, for det vil være i modstrid med den danske klimastrategi, fastslår regeringen, der mener, at mere raps på markerne vil belaste vandmiljøet, påvirke landskabelige værdier og øge udslippet af lattergas, der er en kraftigere drivhusgas end CO2'en fra bilernes udstødningsrør: »Samlet set er biobrændstoffer næppe en større fordel for miljøet«, lyder konklusionen i et udkast til Danmarks svar på EU's spørgsmål om, hvordan vi vil efterleve direktivet. Grønne job Et studie for det tyske miljøministerium viser, at biomasse inden for få årtier kan blive den næststørste grønne energikilde efter vindkraft og skabe op til 200.000 job. Projektchef Erik C. Wormslev fra Cowi er ved at analysere planer, der kan skabe arbejdspladser og gøre sprit- og gærcellenationen Danmark til en større producent også af bilsprit fra hvede. En af planerne er at bygge en fabrik til 600-800 millioner kroner tæt ved den tyske grænse - med henblik på eksport ligesom fynske Emmelev Mølle allerede gør det. Erik C. Wormslev kalder det kortsigtet ikke at satse på biobrændstoffer. Biosprit kan erstatte kræftfremkaldende aromater i benzin og på samme tid give CO2-gevinster, mindske afhængigheden af olie og give landbruget ekstra muligheder for indtjening, mener han. Formanden for Folketingets Miljøudvalg, Eyvind Vesselbo fra regeringspartiet Venstre, siger, at der er »perspektiv, miljø, visioner og fremtid« i biobrændstoffer. Han understreger, at regeringens udspil er i høring - herunder blandt Folketingets partier. Venstres folketingsgruppe er langt mere positiv end regeringen.