Den sølvfarvede beholder med det specielle brændstof DME bæres med største forsigtighed af to unge, koncentrerede mænd. En hale af medstuderende fra Danmarks Tekniske Universitet småløber ved siden af og bag ved dem. Det er afgørelsens time, beholderens indhold skal vejes. Efter et par minutter kommer den stolte 'far', Kenneth Johansen, ud. »Vi har kun brugt 52 gram!«, siger han og smiler. Den ventende hale giver nogle bifaldende grynt fra sig, men er først overbeviste om sejren, da grammene bliver omregnet til kilometer per liter - den fælles måleenhed i Shell Eco-maraton, en årlig konkurrence, hvor studerende dyster om brændstoføkonomi og energieffektivitet på en racerbane i Nogaro i Sydfrankrig. Det tyve mand store danske hold er med for første gang, og både deres størrelse og deres bil vækker opsigt. De skiller sig ud i deres sorte T-shirts og røde Formel 1-kasketter. God mellemtid Alle sammen - plus et tv-hold - er de inde i teltet for at få det endelige resultat: 548,42 kilometer per liter. Resultatet bringer det danske hold i spidsen af deres klasse. Men det er lørdag formiddag, og der er stadig lang tid, til alle i klassen har kørt deres fire forsøg. »Vi føler allerede, vi har vundet«, siger Kenneth Johansen, der har været med på brændstofholdet. »Vores realistiske gæt lå på omkring 300 i går«, siger hans medstuderende Ole Jensen. Det er 20. år i træk, at studerende fra hele verden har bygget køretøjer i alverdens farver og former til inspiration for bilproducenter og energiselskaber. Bilerne kører på solenergi, benzin, diesel, grapefrugt, rapsolie, brint og andet, der kan puttes i en motor. I år er 16 lande repræsenteret. Danmark er med for første gang, og bilen med øgenavnet Fede Dorrit kører på brændstoffet DME (dimethyl æter). En gas, der kendes fra spraydåser. I Danmark har Teknisk Universitet (DTU) eksperimenteret med gassen i flydende form som brændstof. En pløret lejr De kommende maskiningeniører har kun haft fire måneder til at bygge 'Spirit of Copenhagen', som deres køretøj egentlig er døbt. De cirka 3.000 studerende fordelt på 183 hold bor i en lejr, som minder om Roskilde Festivalen. Pladsen stod under vand, da holdet et par dage før løbet ankom til Sydfrankrig. Ikke særligt befordrende for humøret. Og bedre blev det ikke dagen før løbet. »Lige meget, hvad vi prøvede, gik det galt. Men nu er der en helt anden stemning«, siger holdets tovholder Frederik Philipsen. Dagen inden løbet stod holdet uden den helium, der skal sætte brændstoffet under tryk. Hjernerne blev lagt i blød for at udtænke løsninger. Lidt uden for banen svævede en enorm ballon til ære for løbets gæster. Ballon, helium. Aha! Men ballonmanden var ikke parat til at give sin helium fra sig - heller ikke bare en liter, som holdet skulle bruge. Ikke før så sent, at Spirit kun nåede to omgange på banen. Så jublen var begrænset, da bilen trillede ud på første afgørende løb. »Jeg havde travlt med at holde vejret«, siger Kenneth Johansen. Reglerne siger, at bananen, mini 2CV'en, strandbilen eller hvad man nu har fået til at køre, minimum skal have en gennemsnitsfart på 30 km/t på de syv runder. De syv runder skal gennemføres i ét hug. Omkring banen, der til daglig bliver brugt til professionelle løb, er der plads til tilskuere på den ene side og hujende holdkammerater i gule, røde og sorte kasketter på den anden. Shell inviterer DTU'erne er inviteret til Frankrig af Dansk Shell. De studerende har samlet 115.000 kroner i sponsorpenge til bil, mad og et gokartløb til at fejre deltagelsen med. På verdensplan støtter energiselskabet nogle få ting, der skal have med bæredygtighed eller motorsport at gøre. Dansk Shell er involveret i 2-3 projekter om året, fortæller administrerende direktør Ole Brinch-Nielsen. »Løbet i Frankrig indeholder begge dele, og vi kan hente inspiration fra de studerende og få et netværk, vi ellers ikke havde fået«, siger han. Frederik Philipsen fra DTU føler især, at han har fået meget ud af at stå for kontakten til sponsorerne og med at få samarbejdet til at køre internt på holdet. Hemmeligheder luftes Arrangementet har været gennemsyret af sammenhold og engagement, mener Ole Jensen: »Alle er helt vilde med at fortælle, hvad de har fundet på. De fortæller alle hemmelighederne, fordi de er så stolte af deres opfindsomhed«. Uden for banearealet er over 200 hvide telte stillet op. Hvert hold har et telt, som fungerer som værksted. De garvede hold har projektører, hejsemekanismer og professionelle folk med. Andre har pyntet pænt op, mens flere har satset mere på anlæg og højtalere til de spontane fester om aftenen, hvor unge mænd præger billedet. Kun få kvinder deltageri konkurrencen. De fleste er tilmeldt som piloter i bilerne. Det gælder nemlig om at have så let en bil som muligt af hensyn til brændstofforbruget. »Det er mærkeligt at have været med til at bygge den og aldrig have muligheden for at køre i den«, siger Frederik Philipsen. Men ingeniørstudiet er præget af teori, og teorien har bragt Spirit of Copenhagen op på en en femteplads i sin egen klasse for 'alternativ energi'. Bedst til sikkerhed Klassen indeholder stort set alt andet end benzin, diesel og solenergi, så holdet har konkurreret mod brintbiler, som de aldrig ville kunne nå op i nærheden af. Lettelsen over at have gennemført fire løb med et simpelt og hurtigt konstrueret køretøj gør hele holdet stolt, da champagnepropperne flyver efter sidste omgang. »Man får næsten gåsehud. Det kan ikke beskrives«, siger pilot Mette Algreen Nielsen. Udover femtepladen vandt det danske hold 'Sikkerhedsprisen' på 800 euro. Den fik de for »hele vejen igennem løbet at have vist stor respekt for sikkerheden«, hedder det i begrundelsen, som fortsætter: »Deres opførsel på banen over for de andre deltagere har været et godt eksempel for alle«.