Lavprisselskabet Ryanair, der blandt andet er kendt for sine billige flybilletter til London, snyder på vægten, når selskabet opkræver lufthavnsafgifter. Oven i billetprisen opkræver flyselskabet nemlig en række afgifter, heriblandt en lufthavnsafgift på 90 kroner. Men Ryanair betaler kun 38 kroner i afgift til Esbjerg Lufthavn pr. passager, der letter med flyet til London, oplyser DR Radio Syd. »Hvis Ryanair på deres hjemmeside oplyser, at de betaler et givent beløb i afgift til lufthavnen, så skal det jo også være retvisende. Ellers er det en forkert oplysning, som er i strid med markedsføringsloven«, siger jurist hos Forbrugerombudsmanden, Katrine de Neergaard til DR Radio Syd. Hos Ryanair ønsker marketingchef for Ryanair Norden, Lotta Lindquist, ikke at kommentere sagen.
Ryanair snyder med lufthavnsafgifter
Lyt til artiklen