Mange lønmodtagere sparer nu så meget op til pensionen, at de får mere at leve for som pensionister, end de har som aktive på arbejdsmarkedet. Det skriver Jyllands-Posten. Det rejser både et nationaløkonomisk og et privatøkonomisk problem, mener førende økonomer og arbejdsgivere. De peger på det paradoksale i, at unge husejere må øge gælden i deres hus for at få privatøkonomien til at hænge sammen samtidig med, at de lægger flere og flere penge til side til pensionen. »Uden tvang for nationen for lidt opsparing »Vi tvinger mange mennesker ud i en større opsparing, end de ønsker, med ekstra omkostninger til nedsparing som konsekvens. Der lader til at være enighed mellem det politiske 'establishment' og arbejdsmarkedets parter om, at uden tvang får nationen for lidt opsparing,« konkluderer de to økonomer. De har sat emnet til debat blandt fagfæller i tidsskriftet Finansinvest. Kritikken kommer i kølvandet på den seneste overenskomst mellem DA og LO, der giver lønmodtagerne en ekstra pensionsindbetaling på 2,7 milliarder kroner om året fra 2006. Regeringen vil ikke gribe ind DA frygter, pensionsopsparingerne vil svulme så meget, at folk trækker sig tidligt fra arbejdsmarkedet, så der bliver mangel på arbejdskraft. Det gør Venstre og De Konservative ikke. Og helt principielt vil regeringspartierne ikke blande sig politisk i, hvad arbejdstagere og arbejdsgivere aftaler med hinanden i deres overenskomster. Det siger de to partiers finansordførere til Ritzau. »Vi tror, at danskerne er forstandige og selv kan finde ud af, hvordan de skal bruge deres penge«, siger Venstres finansordfører, Kristian Jensen.