Hvis man er typen, der kun får rørt sig, når man trasker op og ned ad supermarkedets lange gange på jagt efter mere til sidebenene, er der måske håb forude. Den britiske supermarkedskæde Tesco introducerer i næste uge verdens første indkøbsvogn med indbygget fitnessmaskine. Trim Trolley er en almindelig indkøbsvogn med en kraftigt udbygget undervogn, hvor et stort ekstrahjul presser mod gulvet og gør vognen tungere at skubbe. Hvor tung kan man selv vælge på en skala fra 1 til 10. På et stort panel på håndtaget kan man følge sin puls, indkøbsturens længde og antallet af afbrændte kalorier, mens man skubber den tunge vogn forbi æbler, chokolade og flødekartofler. »Det er en reaktion på, at vores kunder bliver mere optaget af sundhed og fitness«, forklarer Tesco i en pressemeddelelse. Indkøb på 40 minutter lig med 50 gram chokolade Ifølge indkøbsvognsdesigner Wayne Asher vil 40 minutters indkøb med modstanden sat på 7 brænde omkring 280 kalorier, svarende til 50 gram chokolade. Det er lidt under det dobbelte af, hvad man får ud af en almindelig indkøbstur eller en stille svømmetur på 20 minutter. Britiske medier fik forleden lov til at prøvekøre den nye vogn. Daily Telegraphs testkører brændte ganske vist ifølge panelet kun 14,6 kalorier af, mens han på 10 minutter gik 1,6 kilometer i Tesco. Men Wayne Asher forsikrer, at der må være tale om en fejl i den indbyggede computer, og reporter Matt Born forsikrer, at han virkelig skubbede, så hans puls steg fra 80 til 130 og han blev øm i både lår og lægge. Tesco siger, at Trim Trolley ud over at slanke som følge af den fysiske aktivitet forhåbentlig også vil få kunderne til at tænke over at købe mere sundt. Men supermarkedet har tilsyneladende også indset, at nogle kunder kunne finde på at drage den modsatte konklusion. I hvert fald erkender talsmanden, at Trim Trolley næppe kan garantere, at kunderne vælger lutter sunde varer. Testkøreren fra Daily Telegraph var i øvrigt temmelig uimponeret over køreoplevelsen. »Det føltes overraskende meget, som om jeg skubbede, nå ja, en tungt læsset indkøbsvogn«, skriver han.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
-
Wegovy, jeg slår op
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























