For de fleste er det at google den naturligste ting i verden. Det kan være vejen til at opspore en gammel klassekammerat, finde vigtige informationer til morgendagens opgaveaflevering eller til at afklare, hvor mange steder på internettet ens eget navn egentlig optræder. Faktisk foregår over halvdelen af alle søgninger på nettet via Google, der med tiden har fået at google som sit helt eget udsagnsord for, hvad det er, man gør, når man benytter søgemaskinen. Opfordring til aktionærer Nu går verdens mest anvendte søgemaskine officielt på børsen. Aktierne bliver udbudt for 17 milliarder kroner, men eksperter taler om, at beløbet snarere vil nå op på den kæmpemæssige sum af 158 milliarder kroner. Dermed kan Googles to grundlæggere Sergey Brin og Larry Page på henholdsvis 30 og 31 år i en nær fremtid kalde sig ikke bare milliardærer, men dollarmilliardærer. De fastholder i et otte siders langt brev til de kommende aktionærer, at søgemaskinens funktioner fortsat skal være gratis. Desuden opfordrer de aktionærerne til at opføre sig ordentligt og ikke spekulere i hurtige profitter. Rivalerne Google bliver noteret enten på Nasdaq eller på New York Stock Exchange (NYSE) sidst på sommeren eller til efteråret. I forbindelse med børsnoteringen har det indtil nu hermetisk lukkede selskab også måttet åbne for sine regnskaber. Det viser et overskud sidste år på over 650 millioner kroner ud af en samlet omsætning på 6 milliarder kroner. Hvordan det kommer til at gå Google på børsen, vil uden tvivl blive fulgt tæt af konkurrenterne, særligt rivalerne fra Yahoo og Microsoft. Direktøren for Microsoft, Bill Gates, har proklameret, at Microsofts pendant til Google vil overgå søgemaskinen i teknisk kunnen inden for de næste to år. Desuden er det planen at integrere Microsofts søgefunktion i operativsystemet Windows, som bruges af 94 procent af alle pc'er i verden. Optimisme i IT-branchen På trods af rivalernes brølen giver Googles højt estimerede børsnotering anledning til optimisme i internetbranchen. Det er den første store børsnotering af et internetselskab, siden it-boblen brast i foråret 2000. Og det giver også anledning til optimisme herhjemme. »Jeg tror bestemt ikke, at Google bliver en enlig svale. Og jeg håber meget, at vi også kommer til at se nogle nye danske virksomheder komme godt af sted«, siger Tom Togsverd, direktør for Dansk Industris organisation for it-virksomheder, ITEK. Han bakkes op af Jacob Lyngsø, der er direktør for IT-brancheforeningen: »Der er ingen tvivl om, at vi er på vej ind i en ny æra, hvor internettets virksomheder begynder at bevise deres værdi«, siger han. Lars Bruhn, der er bestyrelsesmedlem i Danish Venture Capital Association - en interesseorganisation for ventureselskaber, som opkøber, videreudvikler og sælger selskaber - er mere skeptisk. Han tvivler på, at vi kommer til at se de store børsintroduktioner i Danmark, simpelthen fordi markedet er for lille. Han tror nærmere, at de danske virksomheder bliver solgt til udlandet.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
70 år
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce