Det ser så rigtigt ud, når sådan en høne går rundt på en mark under åben himmel og pirker i jorden med sit næb. De fritgående dyr er selve billedet på det ikkeindustrielle og samvittighedsfulde landbrug, som mange forbrugere ønsker. Men faktisk er der så meget dioxin ude i naturen, at det kan være et problem for renheden af vore madvarer at lukke dyrene ud af deres bure og sætte dem på græs. Det er den umiddelbare konklusion på nye undersøgelser af indholdet af dioxin i æg fra Sverige og Holland. De viser, at økologiske æg indeholder langt mere dioxin end æg fra burhøns. Ifølge de hollandske tal indeholder hvert tiende økologiske æg mere dioxin, end EU-reglerne tillader - og er efterfølgende trukket ud af handlen. Også i en mindre svensk undersøgelse er der fundet overskridelser af de tilladte værdier i økoæg. Det er ikke overraskende for eksperterne. Både de og økologerne mener, at den bedste forklaring er, at de økologiske høns lever på friland. Dioxin, der stammer fra forbrænding af affald, drysser populært sagt ned fra himlen og lægger sig svært nedbrydeligt på jorden. Selv om løbende danske undersøgelser ikke har vist dioxinindhold over grænseværdierne i økoæg, tager de danske økologer undersøgelserne meget alvorligt. Generelt samfundsproblem »Der er ingen grund til at tro, at det er markant anderledes i Danmark, og vi skal ikke bilde os ind, at vi ikke kan finde det samme her. Det er enormt ærgerligt. Jeg ser det som en bekræftelse af noget, vi længe har været bange for skulle ske - nemlig at et generelt samfundsproblem som dioxinforurening lægger gift for den økologiske produktion«, siger formand for Økologisk Landsforening Knud Erik Sørensen, der understreger, at der dog stadig er mange gode grunde til at købe økologiske æg. Chefkonsulent John Chr. Larsen fra Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning uddyber: »Jeg kan godt forstå, at økologerne er bekymrede. Det er efterhånden ret klart, at dyr, der går ude og snadrer i jorden, er udsat for mere dioxin end andre dyr. Det gælder ikke kun høns. Det er selvsagt et problem, når indholdet bliver større end grænseværdierne, men enkelttilfælde af æg over grænseværdierne er ikke i sig selv farligt«, siger han. Indelukning af dyr ikke acceptabel I EU's regler er der taget højde for, at økologiske æg indeholder væsentlig mere dioxin end æg fra burhøns. Derfor gælder grænseværdier for dioxin i konventionelle æg endnu ikke for økologiske. Den hurtige løsning på problemet - at lukke dyrene ind i bure og stalde - er hverken politisk korrekt eller acceptabel, mener de fleste. Deriblandt fødevareminister Mariann Fischer Boel (V): »Det er et skrækkeligt paradoks, at de, der gør en ekstra indsats for en mere miljørigtig og naturlig landbrugsproduktion, bliver ramt af nedfaldsforurening. Hvis dyrene ikke må gå ude, fjerner man hele grundlaget for økologisk produktion. Det er bestemt ikke sådan, man løser det problem«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR
80 år
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Klumme af Timme Bisgaard Munk
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
tema




























