En lille buttet kaffedanserinde er sat til salg. For et ukendt millionbeløb har de tre ejere bag kaffekonceptet Amokka sat de specialristede kaffeblandinger, web-butikken, engrosafdelingen, det karakteristiske logo med kaffedanserinden og cafeen på Østerbro i København til salg. 35 kroner for ugens kaffe Sidstnævnte er et sted, hvor man helst skal angive bønnesort for ikke at falde igennem, når man bestiller en kop kaffe. Til gengæld får kunderne lov til at betale 35 kroner for Ugens kaffe i en lille stempelkande - eller 63 kroner, hvis man er flere, og ønsker den store kande. »Vi har nu beskæftiget os med Amokka i syv år og vores styrke har været, at iværksætte og udvikle - ligesom vi har nået vores mål om at få danskerne til at sætte pris på kvalitetskaffe. Men der skal stærkere muskler og nye øjne til, for at videreudvikle vores brand og vores produkter«, siger en af stifterne Lasse Theilfoldt. Han ønsker ikke at sætte tal på, hvor meget de fire ejere forventer at tjene på et salg af hele butikken. Omsatte for 25 mio. i 2003 De fire idefolk og ejere bag Amokka er f-ruden Lasse Theilfoldt, Tina Scheftelowitz, Kurt Dalsgaard og Jeanette Thielfoldt. Ideen til Amokka opstod i 1998 og har siden udviklet sig til et større foretagende hvor blandt andet kaffe, kopper og badeforhæng med logo og chokolade sælges fra specialbutikker. Sidste år omsatte virksomheden for 25 millioner kroner - men ifølge vækstplanen skal omsætningen femdobles i løbet af de kommende fem år. »Hele Amokkas levetid har været præget af, at vi har udviklet forretningen og hele tiden puttet nye forretningsområder ind i konceptet. Vi åbnet en cafe på Island, åbnet for eksport til Japan og er lige nu på vej ind i Tyskland. Men indtjeningsmæssigt har det ikke været voldsomt«, siger Lasse Theilfoldt og fortæller, at virksomheden »allerede har fået flere seriøse henvendelser fra potentielle købere«. »Vi føler alle en kærlighed til kaffen, god kvalitet og vores varemærke. De værdier skal bevares - og jeg kunne virkelig godt tænke mig, at de blev udbredt til en større del af detailhandlen«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Ibrahim Benli tog turen fra den anatolske højslette til Folketinget
-
Rockens førstedame var en stærk pioner - nu kæmper hun mod præsident Trump
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
80 år
Klumme af Anders Jerichow
INTERNATIONAL KOMMENTAR
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch




























