Mens de fleste andre danske virksomheder allerede har forladt Irak eller er i fuld fart på vej væk efter den seneste bølge af kidnapninger, er A.P. Møller - Mærsk fast besluttet på at blive. »Vi har ingen planer om at forlade Irak. Vi er vant til at arbejde i urolige omgivelser, så vi ved, hvad vi gør«, fastslår A.P. Møllers øverste chef i Irak, Hans Peter Glitmann, der i øjeblikket opholder sig selskabets kontor i Kuwait. A.P. Møller - Mærsk har støttet invasionen af Irak fra dag 1, og Danmarks største virksomhed var et af de første udenlandske selskaber, der begyndte at operere i landet. Største projekt Det største projekt er opbygningen af containerhavnen i Khor Az Zubayr ved Basra. Godt 70 personer er i øjeblikket beskæftiget med driften og opbygningen af havnen - langt de fleste er irakere, og Hans Peter Glitmann er den eneste dansker. »Vi er meget opmærksomme på sikkerhedsrisikoen i området og tager alle de forholdsregler, vi kan, for at sikre vore folk«, siger direktør Knud Pontoppidan fra A.P. Møller - Mærsks hovedkontor i København. I øjeblikket er der ansat over 120 sikkerhedsfolk til at passe på de ansatte og de containere, som står klar til at blive fragtet ind og ud af landet. Også Hans Peter Glitmann selv har taget en række forholdsregler i den seneste tid. »Min rejseaktivitet er meget begrænset i øjeblikket. Der er blevet noget længere mellem turene mellem Kuwait og Irak«, siger Hans Peter Glitmann. Det stærke engagement i Irak og støtten til koalitionsstyrkerne påvirker også sikkerhedsberedskabet på hjemmefronten i Danmark. Selskabet frygter protestaktioner, hvilket også satte sig spor i går, da A.P. Møller - Mærsk fejrede 100-års dagen for selskabets grundlæggelse. Vagt ved gravsted Ved A.P. Møllers familiegravsted i Hellerup var der således kørt en Ford Mondeo i stilling med en sikkerhedsvagt. Hans opgave var at forhindre eventuelle aktivister i at skænde gravstedet. Udstationeringen af en sikkerhedsvagt sker som reaktion på sidste års hærværksaktioner mod familiens gamle hus i Svendborg, Villa Anna. I forbindelse med en generalforsamling i selskabet blev der bl.a. malet graffiti på husets vægge.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Han døde i et bilbombeattentat i 1972. Men hans tekster er uhyggeligt aktuelle
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
Nekrolog
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























