Den Internationale Købelov er slået op på side 585 foran Kristian, der læser jura i København. Hvad der er op og ned på lov og ret, er han ikke i tvivl om. Alligevel har han mange gange brugt en venindes abonnement på lejlighedsdatabasen www.lejebolig.net, selv om abonnementet var udstedt udelukkende til venindens brug. »For mig handler det om, hvor stor chancen er for at blive taget«, siger han. Dermed er Kristian én af de mange, der misbruger en adgangskode til en tjeneste på nettet, som han ikke har betalt for. Danskerne har nemlig generelt et meget afslappet forhold til, hvor godt de passer på de koder, der giver adgang til ydelser på nettet - det kan være alt fra aviser, aktiekurser, konsulenthjælp til lejlighedsdatabaser. »Det er et omfattende misbrug. Både på almindeligt brugerniveau og i virksomheder. Hvorfor betale, når man kan få det gratis?«, siger Preben Andersen, chefkonsulent i den internationale it-sikkerhedsorganisation CERT. Han bakkes op af Peter Ussing, formand for it-forbundet PROSA. »Jeg tror, det er umådeligt udbredt. Det sker alle steder«, siger Peter Ussing. Mere straf At man fra myndighedernes side opfatter problemet som meget alvorligt, understreges af et lovforslag fra justitsminister Lene Espersen (K), der er i førstebehandling i Folketinget. Straffen for at skaffe sig eller videregive adgangskoder til 'kommercielle informationssystemer' skal klargøres og skærpes. I fremtiden kan det koste fængsel i op til halvandet år - og i særligt grelle tilfælde helt op til seks år. Strafferammer, der vækker forundring i branchen: »Det er jo helt ude af proportioner. Det skævvrider hele vores retssystem, for det vil være meget strenge strafferammer i forhold til andet her i kongeriget«, siger Peter Ussing. Meget misbrug foregår i det små. Adgangskoder, der bliver byttet mellem bekendte. En virksomhed, der bruger sin licens på 10 i stedet for en computer. Den slags sager er for små til, at de dukker op hos politiet, der ikke møder problemet. Andre sager bliver forligt, og når derfor ikke frem. Kun enkelte større sager har været fremme, som da Greve Kommune blev taget i ikke at have antallet af licenser i orden. Men problemet florerer alligevel: »Jeg har jævnligt mødt både private og offentlige organisationer, hvor man deler adgangskoder og så finder ud af, at man ikke har det nødvendige antal licenser. Specielt i større organisationer kommer det bag på dem, mens man egentlig godt ved det i mange mindre«, siger advokat Per Mejer fra advokatfirmaet Benders.dk. Misbrug i det små Dansk Aktieanalyse sælger blandt andet sine analyser via nettet. En adgangskode kunne nemt deles mellem flere, men direktør Peter Falk-Sørensen stoler på, at hans kunder kun benytter koden selv. Men samtidig peger han på, at der også kan være en ide for virksomheder i at se gennem fingre med svindel: »Man skal være sig bevidst, at der sker et vist accepteret misbrug, fordi det kan medvirke til udbredelsen af kendskabet til ens produkt. Men accepterer man det stiltiende, risikerer man også at miste retten til erstatning«, siger han. Den jurastuderende Kristian erkender, at det er ulovligt, hvad han har gjort. Men han kender ikke til nogen, der er blevet snuppet, og derfor bliver tyveriet til at overskue. »Det er bare fordi, du ikke har set dem i øjnene«, kommenterer hans læsemakker, der sidder ved siden af i Jurahusets læsesal. »Ja«, indrømmer Kristian: »Men det er også fordi det er så satans dyrt at bruge den hjemmeside«.