280 job. Så mange arbejdspladser enten forsvinder eller går USA glip af hver eneste dag som følge af udflytning af it-opgaver til lande med billigere lønninger. Men paradoksalt nok bør langt de fleste amerikanere klappe i hænderne over udviklingen. For udflytning af f.eks. programmeringsopgaver til indiske ingeniører, der klarer jobbet både billigere og bedre end deres amerikanske kolleger, betaler sig i sidste ende godt for det amerikanske samfund. Ikke kun til gavn for udbyttet Jobflugten på it-området er nemlig ikke kun til gavn for virksomhedernes snævre indtjening og aktionærernes udbytte. Udflytningerne skaber samtidig et økonomisk råderum i hele USA's økonomi - et råderum, som giver plads til, at der bliver skabt flere job, end der ryger ud af landet. Det konkluderer det anerkendte økonomiske analyseinstitut Global Insight i en analyse af det omdiskuterede udflytningsfænomen. »Ved at flytte opgaver ud mindsker man omkostningerne, dæmper inflationen, sænker renteniveauet, øger forbruget og skaber dermed nye job. Udfordringen er at hjælpe dem, der er blevet fyret, over i andre job«, siger cheføkonom Nariman Behravesh fra Global Insight. Overskud på kontoen Og ifølge de økonomiske modelberegninger skaber de positive økonomiske følgevirkninger af it-udflytningen hver dag omkring 531 nye job, og dermed giver 'jobkontoen' et dagligt overskud på cirka 250 job. Over de næste fem år vil endnu flere it-opgaver forsvinde til udlandet, vurderer Global Insight. Hver gang der oprettes 100 it-job i amerikanske virksomheder, vil de 52 gå til udlandet. Job forsvinder, men det forhindrer ikke it-arbejdsstyrken i at vokse. Den slags makroøkonomiske vurderinger, som analysen fra Global Insight er udtryk for, har imidlertid svære vilkår i debatten om jobudflytningens konsekvenser. Det er nemt at sætte ansigt på konkrete amerikanske programmører, der mister jobbet. Men hvordan sætter man ansigt på de nye job, der for eksempel opstår i den lokale Wal-Mart (supermarkedskæde) som følge af en makroøkonomisk kædereaktion i økonomernes beregnerboks? Det kan man ikke umiddelbart. Tvivl om værdien Derudover sår modstandere af udflytningen af it-arbejdspladser også tvivl om værdien af de erstatningsjob, der måtte opstå. »Hver gang nogen siger, der bliver skabt job, skal man spørge, hvilke typer job der er tale om. Hvis vi taber 100.000 softwarejob og får 100.000 butiksjob i stedet, er jeg ikke sikker på, at regnestykket går op for os«, siger John Pagakis, teknologikonsulent fra Arizona, til San Diego Union-Tribune. John Pagakis driver en hjemmeside, som opremser og udstiller de amerikanske virksomheder, der flytter job til udlandet. Foreløbig er hans liste oppe på 361 virksomheder. Men Pagakis' pointe om, at et job på gulvet i for eksempel Wal-Mart er noget dårligere betalt end et job som softwareprogrammør, er ikke det generelle billede af udflytningens konsekvenser for den almindelige amerikaners fremtidige indkomstsituation. I hvert fald ikke som den tegnes af Global Insight. Således vil amerikanernes reale lønninger - dvs. lønudviklingen, når der er taget højde for prisstigninger - stige med knap en halv procent de næste fem , alene på grund af udflytning af it-opgaver.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han forsvandt ind i sig selv, når han var depressiv, og var en bølle, når han var manisk
-
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
-
Redington: Mette Frederiksen ansætter 25 nye ministre. Her får I navnene
-
Trump: Vi vil trække langt flere end 5000 soldater hjem fra Tyskland
-
Hallo DR, hvad er det for en historie, I vil fortælle?
-
Snigskytteturisme: Tog velhavende italienere til Bosnien for at skyde på mennesker?
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00

Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Marcus Rubin
Debatindlæg af Caroline Wrona Stjerne
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00



























