Danskere, som arbejder for udenlandske virksomheder uden fast hjemsted i Danmark, slipper for at betale arbejdsmarkedsbidrag. Det på trods af, at de bor i Danmark og har ret til de samme sociale ydelser som andre danskere på arbejdsmarkedet. Ifølge Skatteministeriet er der simpelthen sket en fejl ved lovens indførelse. En fejl, der har eksisteret i 11 år. Otte procent af lønnen Skatteminister Svend Erik Hovmand (V) kan ikke give anden forklaring, end at sådan har det altid været. Det skriver han i et svar til Folketinget. Ifølge Skatteministeriet drejer det sig om et par hundrede medarbejdere, der slipper for at betale i alt tre millioner kroner på årsbasis. Men det tal er alt for lavt sat, mener professor i skatteret Ole Bjørn. »Der bliver langt, langt flere danskere på det danske arbejdsmarked, der på en eller anden måde arbejder for udenlandske virksomheder«, siger han. Arbejdsmarkedsbidraget udgør otte procent af lønnen, som bliver brugt til at betale dagpenge, sygedagpenge, aktivering og førtidspension. Ifølge skattelovgivningen er danskere, der arbejder for virksomheder uden fast hjemsted i Danmark, undtaget fra såvel arbejdsmarkedsbidraget som den særlige pensionsordning. Brobisser og boreplatforme Det drejer sig især om medarbejdere inden for montør-, service- og rådgivningsfag, og som er ansat gennem udenlandske virksomheder. Mange af de medarbejdere, der deltog i byggeriet af Storebæltsbroen, var ansat i udenlandske virksomheder, ligesom ansatte på boreplatforme ofte er det. Det er folketingsmedlem Jacob Buksti (S), der har rejst problemet over for skatteministeren. Det kan ikke være rimeligt over for de medarbejdere, som betaler, mener han. I et skriftligt svar til Jacob Buksti lover ministeren at undersøge, om der er tale om endnu et hul i skattelovgivningen. »Det er jo ikke nok, at ministeren bare undersøger det. Hvis der ikke er en forklaring på, hvorfor der mangler lovhjemmel, så må man jo skaffe den lovhjemmel«, siger Jacob Buksti.