Havde SAS håbet på, at gennemførelsen af selskabets spareplan ville få lavprisselskaberne til at spare på krudtet, kan SAS-direktør Jørgen Lindegaard & Co, godt tro om igen. Med nye prisnedsættelser tager Maersk Air i dag fat på næste kapitel af det, branchen kalder et 'udskillelsesløb', og luftfartsanalytikere har døbt 'forbrugernes år'. De billigste enkeltbilletter med Maersk Air fra København til Athen koster fra i dag 470 kr. Det er en nedsættelse på 125 kr., som kommer samtidig med, at prisen på den billigste billet til Venedig bliver nedsat med 100 kr. til 495 kr. Priskrig Maersk Airs prisnedsættelser er en reaktion på SAS' indtog på de to ruter. Med ambitionen om at Maersk Air skal være Danmarks førende selskab i løbet af to til tre år, er SAS hovedfjenden for det A.P. Møller-ejede selskab. Og ifølge Maersk Airs direktør, Finn Øelund, er SAS stadig ekstremt sårbar, selv om spareplanen 'Turnaround 2005' skærer 11,5 mia. kr. af SAS' udgifter. »SAS er slet ikke blevet slanket nok til at konkurrere med os. SAS halverer godt nok sine udgifter pr. sæde til 70 øre pr. kilometer. Men vi er allerede nede på 45 øre og vil få udgifterne helt ned på 35 øre i løbet af året. Hvis SAS vil konkurrere med os på prisen, er det SAS, der kommer til at bløde mest«, siger Finn Øelund. Han åbnede mandag Maersk Airs nye rute fra København til franske Bordeaux, som er en af de 12 nye ruter, Maersk Air sætter på rutekortet i foråret. Dertil kommer 10 nye ruter fra København til en række af Europas storbyer, som Maersk Air vil åbne til efteråret. »Vores målsætning er at udkonkurrere SAS. Og derfor vil vi også flyve på alle de ruter, hvor SAS har mange passagerer«, siger Finn Øelund. Han er endda klar til yderligere prisnedsættelser på nogle af de ruter, hvor priserne allerede er helt i bund. For eksempel London, hvor prisen for en enkeltbillet starter på 315 kr. »Da vi kan få omkostningerne længere ned, kan vi også presse priserne længere ned. Og vi er klar til at flyve med underskud, hvis konkurrenternes underskud er større end vores. Det er vilkårene, når den skandinaviske luftfartsbranche står midt i et udskillelseskapløb«, siger Finn Øelund. Overraskende angreb Prisnedsættelserne hos Maersk Air udløser ikke en reaktion fra SAS, siger selskabets danske salgsdirektør Palle Christensen. »Vi sætter ikke vores priser efter hvad konkurrenterne gør, men efter hvad kunderne efterspørger. Vi holder fast i vores storbykoncept, hvor vi sælger returbilletter for 945 kr., og afvejer derudover situationen fra sag til sag«, siger Palle Christensen. Maersk Airs angreb overrasker umiddelbart luftfartsanalytiker Brian Børsting fra Jyske Bank. Han havde forventet, at lavprisselskaberne ville se tiden lidt an, for at se hvordan SAS reagerer, efter at selskabet i sidste uge fik sin spareplan i hus med en række aftaler om lønnedgang for piloter og kabinepersonale. »Maersk Airs prisnedsættelser indikerer, at den hårde priskrig på det skandinaviske luftfartsmarked fortsætter med uformindsket styrke. Der kan meget vel komme yderligere prisnedsættelser, om end det primært bliver på de dyrere billetter og ikke de helt billige«, vurderer Brian Børsting. Spørgsmålet er, om Maersk Air har råd til en lang, vedvarende priskrig med SAS. Selskabet tabte omkring en halv milliard kroner sidste år, og forventer også underskud i år. Danske Banks luftfartsanalytiker, Lars Heindorf, tvivler på, at Finn Øelund får lov til at kaste Maersk Air ud i en lang priskrig. »Det er ikke holdbart med så lave priser på langt sigt. Hvis jeg kender A.P. Møller ret, vil man ikke tillade, at pengene blot fosser ud. Og man skal huske, at SAS' pengekasse trods alt er velpolstret«, siger Lars Heindorf. Men penge er ikke det eneste våben i luftfartskrigen. Når lavprisselskabet Sterling i dag åbner sin nye rute mellem København og Beauvais Lufthavn uden for Paris, sker det med langt mere avanceret skyts. Nemlig live premieren på den nye politiske duo, der udgøres af Københavns bygge- og teknikborgmester Søren Pind (V) og fhv. folketingsmedlem for SF, Pelle Voigt. De to politikere vil underholde med Charles Aznavour sange fra deres nye cd.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hårdt presset Trump truer Europa med det store brud
-
Hvis du tror, at ulven er jydernes problem, skal du måske tro om igen
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Morten Messerschmidt: »Virkeligheden er jo, at blå blok tabte valget«
-
De to håndværkere kan næsten ikke overskue, at strækningen er lukket for trafik: »Det her er fuldstændig vanvittigt«
-
Så meget utilfredshed og en guitarsolo mast ind på et minut og 40 sekunder. Det er verdens ottende vidunder
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























