Selv om produktionen på det økologiske Thise Mejeri ved Skive ventes at begynde igen søndag, kan der gå et par uger, før fødevaremyndighederne er kommet til bunds i, om mælk fra mejeriet er smittekilde til 26 tilfælde af bakterien E.coli O157. Mejeriet gennemgår lørdag en grundig hovedrengøring, og Fødevareregion Viborg vil foretage en nøje gennemgang af produktionsanlægget i et forsøg på at finde bakterien. Desuden udtages en mængde prøver, som i de kommende dage vil blive analyseret på laboratorier i Aalborg og Århus. Endelig vil der i den kommende tid blive taget prøver af mejeriets færdigvarer, indtil fødevaremyndighederne er kommet til bunds i sagen. Selv om det ikke skulle lykkes af finde smittekilden i weekenden, vil det være fuldt forsvarligt for forbrugerne at drikke mælk fra mejeriet, når produktionen genåbnes, siger vicedirektør i Fødevaredirektoratet, Henrik G. Jensen. Første udbrud i Danmark Der er tale om det første egentlige udbrud af bakterien i Danmark. Hidtil har der kun været tale om enkeltstående tilfælde uden en fælles smittekilde. Statens Serum Institut har interviewet de ramte om, hvor de har købt ind, hvad de har spist og drukket med mere, og i går samlede mistanken sig om, at fællesnævneren var mælk fra Thise Mejeri. Mejeriet standsede straks produktionen og trak sin mælk væk fra hylderne. Forbrugere med Thise-mælk i køleskabet advares mod at drikke den.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema




























