Mere beskæftigelse til SAS-personale i København og Skåne, mindre til Oslo og Stockholm. Det kan blive resultatet af den SAS-spareplan, som nu går ind i sin sidste fase. »Vi vil øge den lokale forankring, og da København er et naturligt knudepunkt i Skandinavien, vil det selvfølgelig gavne personalet i nærområdet«, siger Sören Belin, international direktør i SAS. 60 overnatninger væk hjemmefra Som det er i dag, har piloter og kabinepersonale i gennemsnit 60 overnatninger væk hjemmefra om året, hvoraf en stor del er i Skandinavien. Det betyder, at nordmænd overnatter i København, og danskere i Stockholm. Det sker, for at personalet skal være nordisk sammensat. På de lange interkontinentale ture, for eksempel til New York og Tokyo, har man hidtil arbejdet efter 3-2-2-reglen. Det betyder, at personalet skal bestå af tre svenskere, to nordmænd og to danskere. I de kommende år kommer det system under afvikling, og man håber derigennem at kunne spare penge på færre overnatninger - eller som SAS-ledelsen udtrykker det: At de ansatte skal »sove i egen seng«. København og Sydsverige vinder Medarbejderne i Stockholm og Oslo risikerer derfor at gå ud som tabere i kampen om beskæftigelsen, mens medarbejdere i København og Sydsverige bliver vindere. I dag afgår otte ud af ti interkontinentale ture fra København, og med den nye Shanghairute, der åbner på fredag, vil København kunne tilføje endnu en til listen. »Hvis man sætter spidsen af en passer på København og tegner en cirkel derfra, vil den omfatte 150 millioner mennesker. Derfor er det da ikke så sært, at det er København, der både er vores mest benyttede transferflyveplads og udgangspunkt for de interkontinentale ture«, siger Sören Belin. Kabinepersonale positivt Meldingen fra ledelsen modtages godt af Verner Lundtoft, formand for det danske kabinepersonale. »Det er helt afgjort positivt, at man nu vil forsøge at være ekspansive og udvide ruterne. Det vil da givet skabe arbejdspladser for os, og det er et stærkt signal at sende, når branchen er i krise«, siger han til Politiken. Alligevel stiller han sig spørgende over for, hvordan det danske personale skal kunne varetage endnu flere opgaver, samtidig med at arbejdsmiljøet bryder sammen. »En stor del af vores medlemmer - især dem over 40 - vil få store problemer med at klare den øgede arbejdstid«.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige en del om demokraternes fremtid
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Nis Bank-Mikkelsen