De er allerede store, faktisk verdens største containerrederi. Men det er slet ikke nok for A.P. Møller - Mærsk. Det danske rederi vil nemlig være dobbelt så stort. Ifølge Politikens oplysninger gør rederiet klar til en investerings- og opkøbsstrategi uden sidestykke i dansk erhvervsliv, og har sat sig selv det mål, at skulle fordoble den nuværende markedsandel og nå op på 20-25 procent af verdens containerskibsmarked. Ifølge Politikens oplysninger arbejder ledelsen på Esplanaden efter en strategiplan, der vil indebære køb af flere af rederiets konkurrenter. A.P. Møller venter blot på, at chancen byder sig. Opkøbsprogrammet vil over en årrække løbe op i et stort tocifret milliardbeløb. Flere likvide midler Indtil da har A.P. Møller -- Mærsk travlt med at fylde pengetanken op. Alene sidste år voksede de såkaldt likvide midler med 6,3 milliarder kroner, hvilket betyder, at A.P. Møller - Mærsk i dag kan smide 30 milliarder kroner på bordet med kort varsel. Det svarer til mere end prisen på Storebæltsbroen. Og skulle der blive brug for flere penge, er egenkapitalen nu vokset til 92 milliarder kroner. Samtidig er den langfristede gæld i 2003 faldet 7,5 milliarder kroner til 34 milliarder kroner, hvilket betyder, at A.P. Møller - Mærsk hurtigt kan rejse et stort tocifret milliardbeløb på lånemarkedet. Finansdirektør Eivind Kolding vil ikke kommentere de præcise tal i selskabets planer, men han bekræfter, at de ambitiøse visioner ikke kun kan opfyldes ved egen kraft, den såkaldte organiske vækst. »Vores langsigtede vision er helt klart at vokse os betragteligt større på containerskibsfarten. Hvis vi udelukkede skulle vokse ved egen kraft igennem organisk vækst, ville det tage meget lang tid«, siger Eivind Kolding. Der skal købes selskaber I dag har A.P. Møller - Mærsk en markedsandel på 12 procent igennem rederiet Maersk Sealand. Det er omkring dobbelt så meget som markedets nummer to, schweiziske Meditérranean Shipping Company (MSC). Skal Maersk Sealand opfylde ambitionen om at vokse til dobbelt størrelse, skal der altså opkøbes en række selskaber. »Vi er altid åbne for de muligheder, der måtte byde sig på shippingmarkedet. Men man skal være opmærksom på, at når det går så godt, som tilfældet er i øjeblikket, så stiger priserne også. Akkvisitioner er dyre i øjeblikket«, siger Eivind Kolding med en henvisning til det seneste år store ratestigninger i containerskibsfarten. Den store eksport fra Kina til USA og Europa har medført stigninger i containerraterne i omegnen af 20-25 procent, hvilket både har løftet rederiernes overskud og deres aktiekurser betragteligt. Herbert Carmigchelt, analytiker hos den franske skibsmægler Barry Rogliano Salles, har flere bud på, hvilke rederier A.P. Møller - Mærsk retter sigtekornet imod. »A.P. Møller er traditionelt gået efter rederier, som de selv har samarbejdet med tidligere. Set i det lys ville MSC være den mest oplagte kandidat, men jeg tror rederiet er for stor en mundfuld for A.P. Møller. Jeg tror snarere, at A.P. Møller vil gå efter mindre rederier i Sydøstasien«. På grund af den gunstige markedsudvikling kan der gå en rum tid, før A.P. Møller - Mærsk slår til. De fleste shippinganalytikere vurderer, at det høje rateniveau vil holde i to til tre år. Til den tid kan pengetanken hos Danmarks største selskab let være oversteget 40 milliarder kroner, hvis det nuværende tempo holdes med udvidelse af de likvide midler med seks milliarder kroner om året. Olien giver penge Det er især olieaktiviteterne, der fylder op i pengetanken. I alt kom der 10,4 milliarder kroner i kassen fra oliefelterne i Danmark, Qatar og Algeriet i 2003. Fratrukket investeringer på 3,5 milliarder kroner stod A.P. Møller - Mærsk med 7,1 milliard kroner i rede oliepenge ved udgangen af 2003. Omkring to tredjedele af dem kom fra de danske felter. Og hvis ikke den amerikanske dollar var blevet kraftigt svækket sidste år, ville resultatet have været væsentligt højere. Vurderingen er, at det samlede resultat før særlige poster ville have været omkring fire milliarder kroner højere end de 13 milliarder kroner, det endte på.