SAS deles op i fire selskaber

Direktør i SAS Jørgen Lindegaard foreslog allerede i 2002 en strukturændring. - Foto: AP
Direktør i SAS Jørgen Lindegaard foreslog allerede i 2002 en strukturændring. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Det er slut med at fælles skandinavisk luftfartsselskab. SAS' bestyrelse har besluttet at dele SAS op i tre nationale selskaber i Danmark, Norge og Sverige og yderligere et særskilt selskab til interkontinental trafik. Det oplyser det svenske nyhedsbureau TT efter et langvarigt bestyrelsesmøde i SAS. Norsk SAS henviser til børsmeddelelse Informationschef for SAS-gruppen i Norge, Simen Revold, vil over for det norske nyhedsbureau NTB ikke bekræfte beslutningen. Han henviser til en fondsbørsmeddelelse, der bliver udsendt onsdag morgen klokken 7 og et efterfølgende pressemøde i Stockholm klokken 9.30. En arbejdsgruppe i SAS-ledelsen har arbejdet med planen gennem længere tid. Formålet er at øge effektiviteten og forbedre konkurrenceevnen på et presset marked, hvor lavprisselskaberne vinder andele fra SAS. Underskud på 1,15 milliarder kroner SAS' koncernregnskab blev fremlagt i februar. Det viste et underskud på 1,15 milliarder kroner, hvilket var en tidobling i forhold til underskuddet året før. Opsplitningen er en del af spareplanen med navnet Turnaround 2005. Den skal sikre, at SAS inden 2005 har sparet 14 milliarder svenske kroner ud af en samlet omsætning på 47 mia. kr. Direktør foreslog ændring i 2002 Direktør i SAS Jørgen Lindegaard foreslog allerede i 2002 en strukturændring. Dengang blev initiativet modtaget med en kold skulder af medarbejderne, der frygtede, at de mindre selskaber ville blive omdannet til aktieselskaber og solgt fra. Der var efter bestyrelsesmødet endnu ikke overenskomstaftaler på plads for piloterne og det danske kabinepersonale. Det svenske kabinepersonale har indgået en aftale, der indebærer en treprocents nedgang i løntillæg, og at lønnen fryses fast i to år.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her