Regeringen vil få nye arbejdspladser til at spire ved at sætte gang i forbruget. Men planens værste modstander kan vise sig at være usikkerheden om, hvorvidt et opsving overhovedet vil skabe flere job. Jobløs vækst I USA, der økonomisk er toneangivende i verden, taler man nemlig om 'den jobløse vækst'. Her er opsvinget allerede sat ind med massive vækstprocenter på seks procent i anden halvdel af 2003, og amerikanske økonomerne forventer, at første kvartal af 2004 kan holde takten med en vækst på fem procent. Men selv om der kommer gang i økonomien og virksomhederne, er det ikke det samme, som at avisernes jobtillæg og internetportalerne vil bugne af virksomheder, der skriger på arbejdskraft. Der er slet ikke skabt arbejdspladser i samme takt, som man har set ved tidligere opsving: I grove tal skaber man i USA på årsbasis det antal arbejdspladser, man under et normalt opsving ville skabe på en måned. Opsving betyder ikke altid ekstra arbejdspladser Stigende effektivitet og udflytningen til andre dele af verden betyder nemlig, at behovet for arbejdskraft ikke nødvendigvis vil følge opsvinget. »Min forventning er, at man må belave sig på, at der er sket en jobmæssigt grundlæggende forandring«, siger Peter Falk-Sørensen, direktør i Dansk Aktie Analyse. Da USA normalt er toneangivende for udviklingen i Europa, er forventningen, at man vil se en lignende udvikling i Danmark, blandt andet fordi Danmark ligger helt i top med hensyn til produktivitet: »På et eller andet tidspunkt skal virksomhederne nok begynde at ansætte igen. Men spørgsmålet er, om det bliver i samme omfang som tidligere«, siger cheføkonom Helge Pedersen, Nordea.