Selv om man er vismand, kan man ikke forudse alting. Og særligt politikernes færden kan være uransagelig. Således lykkedes det også i tirsdags Anders Fogh Rasmussen med fire flankerende ministre at tage vismand Jan Rose Skaksen på sengen med nyheden om indgreb i økonomien, forårspakken: Tidspunktet 'virker dårligt valgt' »Jeg blev lidt overrasket. Jeg havde nok troet, det ville være fornuftigt at vente. Det er nemlig meget uafklaret, hvordan konjunkturerne ser ud. Det kan jo være, at indgrebet kommer samtidig med, at konjunkturerne går op af sig selv«, siger vismanden, der er professor i nationaløkonomi på Handelshøjskolen i København. Undrer det dig, at indgrebet kommer nu? »Tidspunktet virker lidt dårligt valgt. De har jo ikke fremlagt en ny prognose«. Selv om Jan Rose Skaksen undrer sig over timingen af pakken, er han positiv over for den måde, den er skruet sammen på. Regeringen vil fremrykke skattelettelser, der var planlagt til senere, og lukke bidraget til den Særlige Pension, SP, i to år. »Det er lykkedes at lave en midlertidig lempelse«, siger Jan Rose Skaksen. Ved at fremrykke og stoppe midlertidigt spenderer regeringen nemlig ikke de penge, der skal bruges til at løfte den omdiskuterede ældrebyrde. Samme dag, som regeringen fremlagde deres jobpakke, præsenterede Socialdemokratiet deres bud på at få gang i økonomien. Oppositionen fokuserede imidlertid på at fremrykke offentlige investeringer, hvilket først og fremmest betyder byggeri. Det ville umiddelbart have givet flere arbejdspladser: Økonomi med drys »Man kunne have fået mere beskæftigelse ved at satse på investering i stedet for skattelettelser. Men investeringer bliver i høj grad målrettet byggebranchen, og havde man gjort det, ville der være risiko for overophedning af økonomien. Med skattelettelser bliver det drysset ud over hele økonomien«. Hvad er den bedste måde at skabe job på?

»På lang sigt kan man godt udelukke, at en stigning i den offentlige sektor vil være fornuftigt. Det vil ikke være sundt. Det gælder om at skabe job i den private sektor«. Er det relevant at lave en pakke, fordi der er 183.000 ledige? »Det er et svært spørgsmål, fordi vi ikke har en præcis afklaring af, hvor vi er henne i konjunkturerne. Hvis vi er i gang med et opsving, er det unødvendigt. De nyeste beskæftigelsestal kom med en svag antydning af, at opsvinget er på vej«. Er det klogt at lave et indgreb nu? »Det synes jeg ikke, jeg vil svare på«. Den forsvundne jobvækst Et af de mere spektakulære fænomener i USA, der er toneangivende i verdens økonomi og allerede i gang med opsvinget, hedder 'den jobløse vækst': Mens der er kommet god gang i økonomien med vækstrater på 5-6 procent, forbliver beskæftigelsen lav. Årsagen er, at virksomhederne rationaliserer og rykker produktion til lavtlønslande. »Det store spøgelse lige nu er udflytningen af arbejdspladser«, siger Jan Rose Skaksen. »Det lyder jo meget negativt ladet, men det betyder jo faktisk, at effektiviteten stiger«. Han er dog tilbageholdende med at forudse, at det også vil ramme Danmark: »Det er formentligt rigtigt nok, at dette opsving er mere jobløst end tidligere. Men vi mangler hårde beviser for, at der er noget helt grundlæggende anderledes. Man observerer noget nyt, men for fire år siden sad vi her og diskuterede ny økonomi, som om intet nogensinde kunne gå nedad igen. Vi skal passe på, at vi ikke drager nogle vilde konklusioner baseret på enkelte observationer. Det er helt sædvanligt, at man i begyndelsen af et opsving ikke ser den helt store opgang«.