Flere fyringer og fokus på klassiske produkter skal være med til at redde Lego-koncernen ud af sit historiske milliardunderskud. I løbet af de næste par uger vil 170 blive fyret, heraf 100 i Danmark. Frem mod 2006 skal i alt 500 job skæres bort. Hver tredje i Danmark. Meldingen kommer som led i Legos nye handlingsplan, der blev lanceret. Planen blev stillet i udsigt i januar, da koncernens ejer og topchef Kjeld Kirk Kristiansen varslede, at Lego ville komme ud af 2003 med et historisk underskud på 1,4 milliarder kroner. Samtidig fyrede han den daglige leder Poul Plougmann og overtog selv styringen. I det endelige regnskab, der blev offentliggjort i går, fremgår det, at især det vigtige amerikanske marked har slået fejl med et fald i salget på hele 35 procent. »Den negative udvikling er udtryk for en forfejlet vækststrategi«, skriver Lego. Ud over fyringer vil Lego nu vende minus til plus ved især at koncentrere sig om kerneforretningen: byggeklodserne. Dermed nedtones de mange licensprodukter som Harry Potter og Byggemand Bob, der i de senere år har været skyld i koncernens ustabile indtægter. Tore Kristensen, lektor i design og produktudvikling på Handelshøjskolen i København, kalder Legos plan generelt fornuftig. Blandt andet skal der lyttes mere til forhandlere og forbrugere. »Lego har været for opslugt af sine egne værdier. Virksomheden ved for lidt om, hvad der rører sig i forbrugerne«, siger han. For at være på forkant med børnenes ønsker vil Lego halvere tiden, fra produktet bliver udviklet til det ligger på butikshylderne. »Det bliver svært at gennemføre. Det kræver en radikal omlægning af Legos design og udviklingsprocesser, og det kan tage flere år, før det giver resultater«, siger Tore Kristensen og tilføjer: »Lego får svært ved at skaffe de kreative hjerner, som virksomheden har brug for. De mange fyringer hjælper bestemt ikke på situationen«, siger Tore Kristensen. I hovedkvarteret er stemningen trykket. »Mange har ventet på, hvor voldsomt det blev. Det har fyldt meget«, siger fællestillidsrepræsentant Berit Flindt Petersen. Fyringsrunden kommer i halen af flere andre. I fjor mistede 700 Lego-ansatte på globalt plan deres job. I 2000 fyrede koncernen 1.000.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Redington: Mette Frederiksen ansætter 25 nye ministre. Her får I navnene
-
Ukraines forsvar kan miste nøgleleverandør efter lækket samtale
-
»Om vi var enige om at få seks børn? Nej, nej. De er alle sammen smuttere«
-
Jeg kunne ikke lægge bogen fra mig
-
Rasende Trump vil intimidere Europa, men han har dårligere kort på hånden end tidligere
-
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Noa Redington
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Kronik af Knud Peder Jensen




























