Mindre end hver anden danske familie får glæde af skattelettelserne i regeringens forårspakke. Beregninger foretaget af Socialdemokraterne viser, at 1.745.000 familier ikke kommer til at mærke den forbrugsfest, som regeringen sparkede i gang tirsdag med lanceringen af forårspakken. Oversolgt pakke »Det viser, at regeringen har oversolgt deres forårspakke. Kun 1,4 mio. familier får andel i skattelettelserne. Over 1,7 millioner familier er overhovedet ikke indbudt til forbrugsfest hos regeringen. Det er mennesker på lavtlønsområdet og mennesker, der er uden for arbejdsmarkedet«, siger politisk ordfører Frank Jensen (S). Skattelettelserne i forårspakken betyder, at grænsen for, hvornår man skal betale mellemskat hæves fra 216.800 til 254.000 kroner, fremgår det af regeringens udspil. Det betyder, at man skal tjene omkring 200.000 for at få glæde af skattelettelsen. Dermed skal mange kassedamer og rengøringsassistenter lade være med at sætte næsen op efter nye køleskab og ferierejser, ligesom pensionister og andre uden for arbejdsmarkedet. De betaler jo ikke skat »Man kan nu en gang ikke give skattelettelser til folk, som ikke betaler skat. Denne her pakke er til gavn for alle, også de ledige, fordi den skaffer flere i arbejde«, siger de konservatives finansordfører, Lars Barfoed. Pensionister, efterlønsmodtagere og studerende, som lever af SU, får heller ikke flere penge i lommen af at regeringen har afblæst den tvungne opsparing, Særlig Pensionsopsparing. De grupper betaler nemlig ikke til SP. Det har fået Ældre Sagen til at skælde ud. Foreningen mener ikke, at de 570 mio. kroner, som Dansk Folkeparti har fået oven i ældrechecken for at stemme for forårspakken, vil kompensere for, at der intet forår er til pensionisterne. Ældre Sagens direktør Bjarne Hastrup anslår, at pensionisterne allerhøjst kan se frem til 50 kroner mere om måneden i ældrecheck. Pensionisterne er tilgodeset Ifølge finansminister Thor Pedersen (V) er pensionisterne tilgodeset i aftalen med Dansk Folkeparti og de lavtlønnede, da regeringen sidste år vedtog skattelettelserne og indførte et jobfradrag. »Det er en form for desperation fra Socialdemokraternes side, at de forsøger på at sige, at der er nogle, som ikke får. Jamen, kære venner, det er fordi de har fået. Det har de, fordi vi startede med at give et jobfradrag, som berører alle, der er i arbejde og så har resten skullet vente til denne pakke kom«. DF's finansordfører Kristian Thulesen Dahl er ikke bekymret over pakkens sociale profil. Han peger på, at skattelettelserne i regeringens forårspakke allerede blev besluttet i forbindelse med finansloven for i år - de er blot rykket frem. Han er heller ikke bekymret over, at pensionisterne ikke får glæde af, at den tvungne opsparing er afblæst. »Jeg anerkender ikke, at SP giver et fordelingsmæssigt problem. Det handler om, at folk får lov at beholde deres egne penge, som et politisk flertal har taget fra dem som en tyv i natten«, siger Thulesen Dahl. Dansk Folkeparti vil bruge de 570 millioner til hospicer, til lokale sundhedscentre og til at give flere af de fattigste pensionister en ældrecheck - eller forhøje checken for de 120.000, som får den nu.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hårdt presset Trump truer Europa med det store brud
-
Sexscenerne med hans kone vakte opstand. Og det er langtfra den eneste skandale
-
Morten Messerschmidt: »Virkeligheden er jo, at blå blok tabte valget«
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Hvis du tror, at ulven er jydernes problem, skal du måske tro om igen
-
Du slipper ikke serien om de uopsigtsvækkende personer, før den er forbi
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























