Træge forhandlinger om overenskomst

Lyt til artiklen

Intet tyder på, at arbejdsmarkedets parter finder frem til et samlet mæglingsforslag for 650.000 privatansatte lønmodtagere lige med det samme. Da forhandlingerne blev indledt i torsdags håbede forligsmand Asbjørn Jensen ellers, at DA og LO ville kunne blive enige om en skitse til forslaget i løbet af weekenden. Men efter to døgns uafbrudt forhandling i Forligsinstitutionen mellem forligsmanden og de to hovedorganisationer, er udsigterne knap så optimistiske. »Det er en meget smal vej, som vi skal ud af, og der skal mange og lange overvejelser til, før vi kan nærme os hinanden. Nej, det er slet ikke let«, siger direktør for Dansk Arbejdsgiverforening (DA) Jørn Neergaard. 95 procent på plads Med næsten 95 procent af alle overenskomster på plads er det nu de to hovedorganisationers opgave at strikke et samlet mæglingsforslag sammen, der kan sendes til urafstemning hos medlemmerne. Endnu mangler spørgsmålet om en central barselsfond. Fagforbundene HK og KAD forkaster deres forlig med arbejdsgiverne, hvis ikke der findes en løsning. Hidtil har industriens parter - der har deres egen fond - bremset for en fælles barselsfond, som alle arbejdsgivere betaler solidarisk til. Desuden mangler forlig for 22.000 slagtere og 10.000 VVS-folk.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her