Frygten for det dødelige stof aflatoksin har medført, at vi stiller strenge krav til afrikanske jordnødder. Forsigtigheden redder et enkelt liv om året i hele EU, konkluder en rapport fra Verdensbanken - for Afrika koster det 670 millioner dollar - 4 milliarder kroner - årligt i tabte indtægter. Rapporten viser, at de europæiske grænser for stoffet aflatoksin B1, der blandt andet findes i jordnødder og andre tørrede frugter, ligger langt under de internationale standarder. I gennemsnit redder det om året lidt under et menneskeliv ud af EU's 500 millioner indbyggere. »Det virker hysterisk. For at vi kan spare så få menneskeliv, så skal mange menneskeliv gå tabt i de afrikanske lande. I det her tilfælde mener jeg ikke, der er nogen tvivl om, at vi bør hæve grænseværdierne«, siger Martin Lidegaard, fødevareordfører for Det Radikale Venstre. Tre år gamle konklusioner Selv om Verdensbankens rapport nu har ligget fremme med sine konklusioner i tre år, er der stadig ikke ændret på grænseværdierne. Derfor stiller oppositionen herhjemme nu en forespørgsel om lempelse af grænseværdierne for aflatoksin, netop på baggrund af konklusionerne fra Verdensbanken. »Ulandene har ikke stærke lobbygrupper, og de har ikke ressourcerne til at gøre opmærksom på det her. Så de bliver gjort dobbelt svage af det her. Men målet for os er at få dem styrket så meget, at de kan klare sig uden bistandshjælp«, siger Anne Grete Holmsgaard fra SF. Lars Udsholt, generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke, bakker helt op om den politiske udmelding. »Vi har at gøre med grænseværdier, der sikrer ét menneskeliv om året. I forhold til hvordan borgere ellers mister livet i trafikken, ved forurening, smøger, alkohol og så videre, giver det ingen mening. Især ikke når man vægter det i forhold til konsekvenserne for fattige lande i Afrika«, siger han. EU holder fast EU-kommissionen fastholder, at der ville være en sundhedsmæssig risiko ved at hæve grænseværdierne. »Vi har fået vores egen videnskabelige fødevareafdeling til at se på grænseværdien for aflatoksin, og de konkluderede, at det var for tidligt at konkludere, at det ville være sikkert at sænke grænseværdien. Aflatoksin er farligt, og man bør altid reducere det i fødevarer så meget som overhovedet muligt«, siger Frans Verstraete fra EU-kommissionens generaldirektorat for sundhed og forbrugerbeskyttelse. Forespørgslen om lempelse af grænseværdierne for aflatoksin er til første behandling i Folketinget 25. marts.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Overraskende tæt gyser: 43 stemmer skiller nu kandidaterne i sydstat
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
I skal ikke tigge efter andres penge på mine vegne
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fra arkivet
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce