Hvert år vælter det ind ad de danske brevsprækker med pensionsoversigter, og det kan knibe med overblikket, når pensionsopgørelserne bliver strøet ud over spisebordet. Tre banker åbner op Men nu bliver det bedre for mange danskere: Danmarks tre største banker åbner efter knap fem års betænkningstid op for, at kunderne ét samlet sted kan hente oplysninger, også fra de tre banker. Men store selskaber som Topdanmark og Codan mangler stadig. Siden 1999 har enhver kunnet logge ind på hjemmesiden www.pensionsinfo.dk. Målet har fra start været at give mulighed for at få overblik over alle pensioner, men hjemmesiden har levet et stille liv, blandt andet fordi de store banker og en række store forsikringsselskaber har lurepasset og ikke gjort deres andel af oplysningerne tilgængelige. I grove træk har kun de offentlige ordninger og en række arbejdsmarkedspensioner været med. 'Vigtigt for rådgivningen' Det ændrer Danske Bank - herunder BG Bank og Danica Pension, Nordea - herunder Nordea Liv og Pension og Jyske Bank nu: »Vi mener, vi kan give vores kunder bedre overblik på denne måde. Det er vigtigt for at kunne rådgive kunderne på et godt grundlag«, forklarer Jens Galatius, adm. direktør i Nordea Liv og Pension, der inviterer Pensionsinfo til at dele oplysninger. Og den inklination sidder Pensionsinfos formand, ATP's direktør Lars Rohde, ikke overhørig: »Det er meget glædeligt, det har vi set frem til siden 1999. Mange danskere synes, at pensionsområdet er besværligt, og dette kan gøre det mere overskueligt«, siger han. Samme melding lyder fra Forbrugerrådet, der dog understreger, at det er afgørende, at kunderne ikke bliver tvunget til at købe pensionsprodukter for at få overblikket. Codan og TopDanmark slæber på fødderne Men et overblik er kun fyldestgørende, hvis alle elementer er med. En ganske almindelig dansker kan let nå op på over en håndfuld pensionsordninger; ATP, den Særlige Pensionsopsparing (SP), Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), en arbejdsmarkedspension, en frivillig pensionsordning med arbejdsgiveren og en privat ordning henne i banken. Og de to store forsikringsselskaber Codan og Topdanmark hænger i bremsen og har endnu ikke tilsluttet sig Pensionsinfo. Kunderne skal henvende sig til Codan og Topdanmark, eventuelt på nettet, for at få oplysningerne. »Vi har været tilbageholdende, for vi synes, at trafikken hører hjemme på vores hjemmesider«, siger Kristian Sagild, Topdanmark. Overblik ikke efterspurgt Han noterer sig, at de store banker nu går med, selv om det ikke er hans opfattelse, at et overblik har været særlig efterspurgt. Bankernes initiativ ligger i forlængelse af det såkaldte Bremer-udvalg, der sidste år kraftigt opfordrede bankerne til at gå med i Pensionsinfo-ordningen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
-
Wegovy, jeg slår op
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























