Venstre vil have flytbare telefonnumre

Lyt til artiklen

Snup mobilen og ring til mors mobil. Eller kast dig over stuetelefonen og ring til samme sted. Pris? Tja, det afhænger af tidspunkt og selskab, men typisk er den sidstnævnte situation langt den dyreste. Prisen kan være det dobbelte af prisen på et telefonopkald mellem to mobiltelefoner. Det skyldes den såkaldte termineringsafgift, som teleselskaberne opkræver, når de stiller en telefon om fra den ene type telefonnet til den anden. Men de uens takster og gebyrerne for at bevæge sig mellem de to telefonnet kan snart komme under beskydning. I hvert fald hvis Venstres it- og teleordfører, Christian Lund Jepsen, sammen med et politisk flertal får gennemtrumfet, at teleselskaberne skal gennemføre muligheden for at tage sit nummer med sig, når man flytter fra en fastnetstelefon til et mobilnummer. Umuligt at vide, hvad ringer vi til Den såkaldte krydsportering vil betyde, at det bliver helt umuligt for den, der ringer op at vide, om man ringer til en mobiltelefon eller en fastnetstelefon - og dermed vide, hvad prisen på opkaldet er. Hvilket formentlig vil føre til krav om ens takster og afskaffelse af termineringsafgiften. Det vil ramme teleselskabernes indtjening hårdt. Men Christian Lund Jepsen er trods udsigten til færre penge i teleselskabernes kasser klar til at indføre krydsportering fra 1. april. »Vi kan ikke blive ved med nærmest pr. automatik at udsætte ordningen. Så kan vi ligeså godt beslutte, at vi ikke vil indføre krydsportering,« siger Christian Lund Jepsen til Jyllands-Posten.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her