Martha Stewart kan få meget svært ved at vælge fine gardiner eller sammensætte den helt rigtige menu, hvis dommeren sender hende de fire år i fængsel, hun risikerer. Fredag blev hun ved retten i New York dømt skyldig for blandt andet at have løjet for børsmyndighederne i en sag om en suspekt aktiehandel. Oveni risikerer hun en bøde på godt seks millioner kroner. Dom vækker opsigt Dommen vækker opsigt i USA, fordi den 62-årige Martha Stewart gennem flere år har været et ikon for de sande husmoderdyder og den gode smag. Med den status har hun skabt en milliardforretning på tv-programmer og livsstilsmagasiner om alt fra brudekjoler til børnetøj. Abonnenterne på hendes magasiner får den fulde indsigt i at kreere et lækkert grønt måltid for pludselige gæster på 30 minutter. Eller mulighed for at erhverve sig Marthas buketter, der falbydes for 180 kroner og opefter. Men indsatsen for den lækre smag hjalp hende ikke i retssagen. »Dette er en sejr for almindelige mennesker ... ingen er hævet over loven«, sagde en af juryens medlemmer ifølge nyhedstjenesten CNN. Martha Stewart blev dømt for at spænde ben for efterforskningen af hendes salg af aktier i selskabet ImClone Systems. Hendes salg af aktier var kommet i myndighedernes søgelys, fordi salget skete, lige før de amerikanske medicinalmyndigheder afviste at godkende et lægemiddel udviklet af medicinalvirksomheden. Efter at den nyhed blev alment kendt, styrtdykkede ImClone-aktien, og de andre aktionærer mistede millioner af kroner. Sagen mod Martha Stewart har kørt samtidig med en lang række retssager mod andre topchefer anklaget for svindel på bekostning af deres aktionærer. Kursen styrtdykkede Lige nu er problemet for både hende og selskabet Martha Stewart Living Omnimedia, at virksomheden lever af hendes gode navn og rygte som ikon for den perfekte smag. Efter dommen styrtdykkede kursen på virksomhedens aktier på børsen. Straffen er udset til at blive fastsat 17. juni. På hjemmesiden www.marthatalks.com erklærer Martha Stewart sin sorg over dommen og forsikrer om, at hun agter at appellere den, indtil hun er helt renset for enhver plet på sit navn.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Leder af Christian Jensen
Historien om de bedste hold, der ændrede verdensfodbolden uden at løfte trofæet – og ja, Danmark er på listen
80 år
Debatindlæg af Alexander Holm




























