Først skulle vi spare på fedtet, så var det sukkeret. Nu vender ernæringseksperter sig mod vores overforbrug af salt.Vi spiser nemlig dobbelt så meget salt, som vi burde, viser tal fra Fødevaredirektoratet. Meget af saltet stammer fra fødevarer, der er forarbejdet fra industriens hånd, inden de når ud i butikkerne. Her tilsættes der ekstra salt af økonomiske årsager. Ifølge eksperter er det derfor ikke muligt for os at nedsætte forbruget, sådan som fødevareindustrien fungerer i dag. Alvorligt sundhedsproblem Det skaber et alvorligt sundhedsproblem. For meget salt kan øge risikoen for hjerte-kar-sygdomme, som 300.000 danskere lever med - i værste fald kan det ende med en blodprop i hjertet eller i hjernen. I dag skyldes mere end hver tredje danske dødsfald en hjerte-kar-sygdom. Årligt dør 25.000 danskere af en sådan sygdom. Den typiske dansker spiser dagligt mellem 8 og 12 gram salt, og det tal skal helst helt ned på 5, viser anbefalingerne fra Fødevaredirektoratet. Ifølge Lars Ovesen, sundhedschef i Hjerteforeningen, er der ingen tvivl om, at det ville nedsætte tilfældene af hjerte-kar-sygdomme, hvis vores saltforbrug blev sat ned til de magiske 5 gram. Salt suger vand Problemet er, at industrien har klare økonomiske interesser i at tilsætte maden salt. Ud over at give mere smag giver salt længere holdbarhed og binder desuden mere vand til produktet.»Jo mere salt du tilsætter, jo mere vand suger det. Dermed kan man sælge vand dyrt«, siger Lars Ovesen. Gitte Laub Hansen fra Forbrugernes Hus er enig i, at industrien tilsætter salt af økonomiske årsager. »Salt kan også bruges til at dække over et smagsfattigt univers. Så man kan maskere, at varen ikke smager af noget i sig selv«, siger hun. Men det er ikke en naturlov, at der skal være meget salt i forarbejdede fødevarer. »Fødevareindustrien kunne godt spare mere på saltet, hvis den ville. Men folk har vænnet sig til det - befolkningen kan godt lide det«, siger Gitte Laub Hansen. Mere salt, mindre fedt Dansk Industris fællesskab for fødevarevirksomheder kender ikke til problemer med meget salt i maden. »Det er ikke noget, vi har på dagsordenen lige nu, men hvis vi får at vide, at det er et væsentligt problem, så vil vi klart lytte og anbefale vores virksomheder at kigge på det«, siger Dorthe Brander Pedersen, konsulent i Fødevareindustrien. Hun mener, at industrien sagtens kan spare på saltet, men påpeger, at salt også har fordele. »Industrien har altid fået skældud, fordi den pumper en fødevare med salt, så den kan indeholde mere vand. Netop i disse fedmetider er det faktisk bedre, at man får noget lidt mere vandholdigt. Ikke fordi vi vil tjene penge på hverken vand eller luft, men fordi vand rent ernæringsmæssigt måske er bedre end fedt«, siger Dorthe Brander Pedersen. Salt er svært at undgå Niels Lyhne Andersen, akademiingeniør i Fødevaredirektoratet, understreger, at vi kun kan nå ned på fem gram om dagen, hvis fødevareindustrien sadler helt om. Han påpeger, at det er svært for forbrugeren selv at spare på saltet - der er nemlig masser af mad, der indeholder salt, selv om man ikke lige regner med det. »Brød er i sig selv en stor kilde til salt. Hvis man spiser bare 300 gram brød om dagen, kan grænsen på de 5 gram salt være nået. Og ud over salt i brødet er der store mængder salt i eksempelvis ost, de fleste færdigretter og mad på dåse«, forklarer Niels Lyhne Andersen. På grund af de store mængder salt, vi ikke lige tænker over, er overforbruget svært at undgå. Det siger Hjerteforeningens Lars Ovesen, der vurderer, at vi får den mængde salt, vi skal bruge, alene ved råvarernes naturlige saltindhold plus det, vi selv drysser på. Alt, hvad vi får derudover, er for meget. Men i takt med, at familien Danmark får mere travlt - og derfor spiser endnu flere bekvemme færdigvarer - kan det hurtigt løbe op. »Lige så snart industrien har haft fat i maden, øges saltindholdet betydeligt. Eksempelvis indeholder appelsinjuice, som man ellers skulle tro var ret uskyldigt, ti gange så meget salt som en appelsin«, siger han.