Sent i aftes var der gevaldig røre i Andebys andedam. På generalforsamlingen i Philadelphia ville 43 procent af aktionærerne i verdens største underholdningskoncern, The Walt Disney Company, ikke stemme for, at bestyrelsesformand og koncernchef Michael Eisner fortsætter på posterne. Det meddeler koncernen efter en første optælling af stemmerne. Afstemningen er ikke bindende for bestyrelsen, men det ventes, at den vil bidrage til at styrke modstanden mod Eisner - en modstand, der anføres at de tidligere bestyrelsesmedlemmer Roy Disney og Stanley Gold. Flere iagttagere venter, at man fremover adskiller bestyrelsesformandsposten og titlen som administrerende direktør, så 61-årige Eisner alene skal være direktør. Sjæl og visioner Balladen i Disney brød for alvor løs i november sidste år, hvor Walt Disneys nevø, Roy Disney, og et andet bestyrelsesmedlem Stanley Gold forlod deres bestyrelsesposter i protest mod Michael Eisner. De beskylder Eisner for at have forvandlet Disney til en underholdningsgigant uden sjæl og visioner og kræver derfor topchefens afgang. »Eisner har ingen strategisk vision. Han er nødt til at gå af«, sagde Stanley Gold på generalforsamlingen, mens Michael Eisner indledte sin taletid med at sige: »Jeg elsker dette firma«. Tirsdag deltog mere end 1.600 fans og mindre aktionærer fra hele USA i en større pep rally og reception til fordel for Roy Disney og Stanley Gold. Især Disney-nevøen har de seneste par måneder brugt utallige ressourcer på kampagnen mod Michael Eisner, blandt andet via hjemmesiden savedisney.com.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Medie: Demokraterne tager sensationel sejr i republikansk højborg
-
Følg midtvejsvalget i USA live
-
Hun håbede på støtte fra Højesterets dom, men nu bliver hun mødt med krav om udvisning
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Han var 29 år, da han begyndte sin gåtur verden rundt. Nu er han 58
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce