6.700 kroner. Det er det beløb, skatten lettes med i år for en typisk dansk lønmodtagerfamilie med to indkomster. Og ifølge finansminister Thor Pedersen (V) har samfundet ikke bare råd til at dele ud af skattelettelser for i alt 5,6 mia. kr. i år. Thor P. opfordrer folk til at få pungen frem Det er nærmest en forudsætning for at få sparket gang i økonomien igen. Thor Pedersen opfordrer derfor danskerne til at bruge hver eneste sparet skattekrone på at forsøde tilværelsen. »Meningen er, at man skal have glæde af pengene, og i virkeligheden er man også med til at løse opgaven med at få folk i arbejde, hvis de skattelettelser, som er forudsat til at gå til privat forbrug, også kommer ud i forbrug i stedet for at spare op«, siger Thor Pedersen. Meldingen fra finansministeren kommer på baggrund af, at nye tal for Danmarks økonomiske regnskab viser, at 2003 generelt set blev det dårligste år for samfundsøkonomien i ti år med ingen overordnet vækst i økonomien. Lille stigning i BNP Der var dog et lille lyspunkt i slutningen af året, idet den samlede økonomi (BNP) steg med 0,3 procent i fjerde kvartal 2003. Det private forbrug var hovedmotoren i fremgangen, mens eksporten og erhvervslivets investeringer skuffede. For meget tilbageholdenhed fra forbrugerne side kan udskyde opsvinget i en situation, hvor erhvervslivets vilkår på eksportmarkederne er vanskelige. I øjeblikket driller især den lave dollarkurs, fordi det gør det svært for virksomhederne at konkurrere på eksportmarkederne. Plads til øget forbrug »En så lav dollarkurs, som vi har nu, er helt generelt til ugunst for dansk økonomi. Men vi har alligevel kunnet opretholde et overskud på betalingsbalancen, og derfor kan vi nu give danskerne frihed til at øge forbruget«, siger finansminister Thor Pedersen. Bankøkonomer er enige med finansministeren i, at meget afhænger af, at danskerne ikke er for sparsommelige i år. »Meget tyder på, at forbrugsfremgangen er ved at få luft under vingerne, og denne udvikling vil fortsætte i 2004, hvor skattelettelserne spiller en vigtig rolle«, siger chefanalytiker Steen Bocian, Danske Bank. Fremgangen i privatforbruget blev på 1,8 procent i fjerde kvartal 2003 - den største forbrugsfremgang i et enkelt kvartal siden 1997. Og udviklingen i bilsalget i årets første måned tyder på, at forbrugsfremgangen fortsætter.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
-
Britisk historiker har en opskrift på at besejre Putin
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























