Et opgør med, hvad hun opfatter som den urimelige retspraksis for deling af pensioner ved en skilsmisse, er påtrængende, fastslår Advokatrådets formand, Sys Rovsing Koch. Hendes holdning er, at en lov på området - uanset, hvordan den kommer til at se ud - vil være bedre end den nuværende situation. Tusindvis af mennesker oplever hvert år at skulle aflevere halvdelen af deres pension til eksægtefællen, der til gengæld beholder sin opsparing intakt. Betænkning er udskudt I seks år har et udvalg under Justitsministeriet arbejdet på forslag til en lov. En betænkning skulle have ligget klar i 2000, men er blevet udskudt flere gange. »Det er en vanskelig problemstilling, men det betyder også, at vi trænger til en løsning på den. Så udvalget må gerne skynde sig«, lyder den klare opfordring fra Sys Rovsing Koch. Hun tilføjer, at selv Højesteret har peget på det urimelige i den nuværende retspraksis, men at domstolene ikke kan komme til mere retfærdige resultater, før en lovhjemmel ligger klar. Håber på enig indstilling Formanden for udvalget, professor dr.jur. Irene Nørgaard, er klar over det pres, der hviler på udvalget, og oplyser, at der arbejdes hårdt på at komme med en betænkning i løbet af i år. Hendes ambition er en enig indstilling fra udvalget, selv om der er stærkt divergerende opfattelser af, hvordan pensionerne fremover deles mest rimeligt. Kan man ikke nå et kompromis, må udvalget dele sig i to med hver sin holdning, siger Irene Nørgaard: »Vi skal forsøge at sikre, at næsten alle ægtepar vil opleve en rimelig fordeling. Men det kan ikke lykkes for alles vedkommende«. Normalt indebærer en udvalgsbetænkning med flere indstillinger en vis risiko for, at der aldrig kommer lov ud af den. Men ifølge Sys Rovsing Koch kan politikerne ikke komme uden om en hurtig lovgivning, når først eksperterne har talt. »De må tænke sig om og træffe en beslutning. Det vigtige er, at der kommer en lov til at erstatte den usikre retstilstand«, siger hun. Det er justitsminister Lene Espersen (K), der er ansvarlig for udvalgets arbejde. På spørgsmålet om, hvorvidt hun har tænkt sig at fremskynde en betænkning, ønsker hun kun at henholde sig til et svar til Venstres Henrik Vestergaard, hvori hun oplyser, at udvalgsarbejdet forventes færdigt i år.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























