Kommende huskøbere risikerer stadig at købe katten i sækken, selv om erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) for få uger siden greb ind i ejendomsmæglernes håndtering af tilstandsrapporter ved et hussalg. Det mener Forbrugerrådet, der nu går til Folketingets Boligudvalg for at lægge politisk pres på ministeren for en opstramning af reglerne. Bekymringen deles af udvalgets formand, René Skau Björnsson (S), der allerede har kaldt ministeren i samråd om tilstandsrapporterne, som er grundlaget for ejerskifteforsikringer. »Jeg er ikke sikker på, at den aftale, som ministeren har lavet med ejendomsmæglerne, i virkeligheden skaber større gennemsigtighed og beskyttelse for forbrugerne«, siger René Skau Björnsson. Nej tak til tillægsrapporter Forbrugerrådets største anke er, at de såkaldte tillægsrapporter ikke er blevet forbudt. Tillægsrapporten er en beskrivelse af ejendommens tilstand, som ejendomsmæglerne selv har opfundet. Den kobles sammen med den statsautoriserede tilstandsrapport - ofte med forvirring hos huskøberne til følge. »Køber skal kun have ét dokument, og det skal være troværdigt. Det skaber usikkerhed med tillægsrapporterne, som i modsætning til den autoriserede tilstandsrapport ikke er retligt bindende, og som køberne ikke kan klage over«, siger Villy Dyhr, afdelingschef i Forbrugerrådet. René Skau Björnsson vil også af med tillægsrapporterne. »De er vildledende, fordi det er sælger selv, der giver oplysninger om huset. Det kan altså fremstå, som om alt i huset fungerer, men hvis det er forkert, kan køberen ikke bruge rapporten til noget i forhold til ejerskifteforsikringen«, siger han. Tillægsrapporterne er ikke nævnt i den aftale, som Bendt Bendtsen og mæglerne i begyndelsen af måneden gav hinanden håndslag på efter lange forhandlinger. Forbrugerrådet er ikke begejstret Aftalen gør primært op med det tætte forhold mellem ejendomsmæglere og bygningssagkyndige, som har ført til beskyldninger om returkommission og pres på de bygningssagkyndige for at lave tilstandsrapporter uden for mange sorte pletter. For fremtiden skal en hussælger selv henvende sig til en bygningssagkyndig, eller han kan få mægleren til at kontakte forsikringsselskabet, som derefter henviser til en bygningssagkyndig. Den model er Forbrugerrådet heller ikke begejstret for. »Det er et fremskridt, men der er stadig en teoretisk mulighed for misbrug i kontakten mellem mægler og forsikringsselskab. De er jo ofte del af det samme finansielle supermarked«, siger Villy Dyhr, der i stedet kunne forestille sig en helt uvildig instans, der ved sælgers henvendelse udleverer navnet på en bygningssagkyndig i området. Erhvervsministeren ønsker ikke at kommentere sagen før samrådet torsdag.