Tre uger efter at RealDanmark i rimelig klare vendinger havde fortalt offentligheden, at selskabet ikke var interesseret i fusioner, inviterede ordførende direktør i Danske Bank Peter Straarup 2. februar 2000 sig selv på en kop kaffe hos tidligere koncerndirektør i RealDanmark Kjeld Jørgensen. »Fordi det sandsynligvis ville være værdiskabende, hvis de to selskaber fusionerede«, forklarede bankdirektøren torsdag i Østre Landsret. Han er vidne i en sag, som kort fortalt handler om, hvorvidt nogle aktionærer må vide mere end andre, og hvornår aktiemarkedet skal informeres i forbindelse med et overtagelsesforløb. Bankmand stævnede Danske Bank Den tidligere bankmand og investor Jørn Vase har stævnet Danske Bank for at have snydt ham for cirka 300.000 kroner, fordi han ikke mener, banken overholdt sin pligt til at informere Københavns Fondsbørs i forbindelse med RealDanmark-fusionen. I løbet af sommeren 2000 købte Jørn Vase for sin pensionsopsparing RealDanmark-aktier for 250.000 kroner og solgte dem fredag 29. september. Det tjente han 14.000 kroner på. Hvad han ikke vidste var, at efter weekenden ville Danske Bank fortælle omverdenen, at banken ville købe RealDanmark, herunder BG Bank og Realkredit Danmark. Havde Jørn Vase ventet med at sælge sine aktier til om mandagen, hvor kursen efter nyheden piskede i vejret, kunne han have tjent 250.000. Det beløb plus renters rente kræver Jørn Vase nu i erstatning fra Danske Bank. Både og Selv om fusionsforhandlingerne havde foregået i månedsvis, blev beslutningen ifølge Peter Straarup først truffet søndag 1. oktober på et bestyrelsesmøde, efter at bestyrelsen i RealDanmark samme dag havde nikket ja. Ifølge bankdirektøren kunne hele købstilbuddet falde på gulvet dagen før offentliggørelsen; for eksempel droppede Danske Bank at købe en norsk bank i 1997, dagen før købet skulle have været offentliggjort. Hverken Danske Bank eller RealDanmark overvejede at informere Fondsbørsen. Det kunne ifølge Straarup ødelægge handlen. Omvendt vil banken kun indgå i venligtsindede overtagelser, sagde Straarup. Derfor var det vigtigt, at de større aktionærer på forhånd havde godkendt handlen før markedet fik beskeden. Burde have haft adgang til informationer Jørn Vase mener derimod, at han på samme tidspunkt som større aktionærer burde have haft adgang til de samme informationer om den forestående fusion. Det mener han ikke, han havde, blandt andet, fordi Topdanmark med fem procent af RealDanmark-aktierne allerede på et møde 25. september nikkede ja til fusionen. Ifølge Kjeld Jørgensen, fordi Topdanmark havde et særligt forhold til RealDanmark. Peter Straarup fortalte, at også ATP og A.P. Møller blev orienteret før og efter sommerferien. En anden hurdle i forhandlingerne og central i sagen er en fondsbørsmeddelelse fra RealDanmark fra 12. januar 2000, der på almindelig dansk signalerede, at RealDanmark og fusioner var ret usandsynlige. Fondsbørsmeddelelsen havde betydning for kursen på RealDanmark-aktien, forklarede tidligere koncernchef Kjeld Jørgensen. Alligevel gik selskabet ikke ud og fortalte, at modstanden mod fusioner var væk. »Ændringen tog man stilling til som led i forhandlingerne. Der blev ikke truffet en forudgående beslutning«, forklarede Kjeld Jørgensen. Sagen fortsætter fredag.