Asylsøgere i Danmark skal have lov til at arbejde, mens deres sag behandles. Sådan lyder kravet fra samtlige oppositionspartier, LO og Det Europæiske Råd for Flygtninge og Personer i Eksil (ECRE). Danmark hører til et mindretal i EU, der nægter asylsøgerne arbejde, og det vil oppositionen have lavet om på: »Asylansøgerne skal have adgang til arbejdsmarkedet efter seks måneder. Der foregår mange fornuftige ting i asylcentrene, men det er stadig uværdigt og ødelæggende for et menneske ikke at have lov til at arbejde, bidrage til både samfundet og til at forsørge sin familie«, siger udlændingeordfører Elsebeth Gerner Nielsen (R) Kan gøre dem selvforsørgende Ordførerne i Socialdemokratiet, Kristendemokraterne, SF og Enhedslisten støtter forslaget: »Det er fuldstændig tåbeligt, at asylansøgerne skal sidde og glo. Hvis de kan få et arbejde nogle dage om ugen, hvorfor skal de så ikke have lov? Det gør dem selvforsørgende, og får de afslag på ansøgningen, er de bedre rustet til at vende hjem«, siger Anne Marie Meldgaard (S). Haarder er nervøs for misbrug Integrationsministeriets egen tænketank, Bonnerup-udvalget, rejste samme forslag for knap tre uger siden, men det blev fluks skudt i sænk af integrationsminister Bertel Haarder (V). Han er som de konservative og Dansk Folkeparti bange for, at det vil blive misbrugt af folk, der alene vil søge asyl for at nyde godt af den høje minimumsløn på det danske arbejdsmarked. Politiken har beskrevet, hvordan mange asylsøgere arbejder illegalt frem for at tage imod den aktivering, staten tilbyder: Vedligeholdelse af asylcentrenes arealer for en maksimal dagløn på 23,75 kr. Arbejdsdirektoratet og Told & Skat støder i gennemsnit på 15-20 illegale arbejdere under hver razzia mod sort arbejde, socialt bedrageri og skattefusk. I alle parters interesse Det er netop konsekvensen af det lukkede, danske arbejdsmarked, mener ECRE: »Det er i begge parters interesse, at asylsøgerne får arbejdstilladelse efter højst et halvt år. De kan bidrage med arbejdskraft, købekraft og skatter. Ved at nægte dem et arbejde opstår der et illegalt arbejdsmarked med risiko for udnyttelse og forfølgelse og en sort økonomi, der snyder værtslandet for skatterne«, siger ECRE's Henry Mortensson. LO-sekretær Harald Børsting erklærer, at asylsøgerne »ud fra et menneskeligt aspekt skal have lov til at arbejde« - hvis de vel at mærke kan: »Det er dybt bekymrende, at de tvinges ud på det sorte arbejdsmarked, men desværre er det ordinære arbejdsmarked ret lukket, og det er værre i en tid, hvor ledigheden stiger«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
-
»Om vi var enige om at få seks børn? Nej, nej. De er alle sammen smuttere«
-
Hvis vi får den regering, der lige nu er på tegnebrættet, får vi nok tre, ikke to, oppositioner
-
Sexscenerne med hans kone vakte opstand. Og det er langtfra den eneste skandale
-
Rasende Trump vil intimidere Europa, men han har dårligere kort på hånden end tidligere
-
Jeg kunne ikke lægge bogen fra mig
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Nyhedsanalyse
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























