Bryggeriet, Crown Beverages, i Bangladesh mener at have fundet et smuthul i den ellers meget restriktive alkohollov, som gælder i det stærkt muslimske land og er begyndt at producere en øl, der ligner Carlsbergs i uhørt grad. Det skriver BBC News Online. Alkoholprocent under fem Lovgivningen i Bangladesh forbyder ellers blandt andet øl. Men loven definerer, at øl først er rigtig øl, når det har en alkoholprocent på mindst 5 procent. Loven blev i sin tid udformet på denne måde for at sikre, at medicin, der indeholder alkohol, ikke pludselig ville blive ulovlig. Men Crown Beverage har nu produceret en øl med en alkoholprocent på under 5 procent, og så slipper øllen pludselig igennem nåleøjet, og den smager, ifølge producenten, stadigvæk som en rigtig øl. Carlsberg ikke registreret i Bangladesh Den kontroversielle øl sælges ifølge BBC News under de to navne Crown og Hunter, hvor Crown har en etikette, som ligner Carlsbergs til forveksling, mens Hunter-øllen ligner den internationale øl Foster's . Ifølge den administrerende direktør for Crown, Shameem Islam er det med fuldt overlæg. »Vi undersøgte sagen og fandt ud af, at Carlsberg og Foster's aldrig har registreret deres varemærke i Bangladesh, så vi udnyttede chancen til at registrere først«, siger Shameen Islam til BBC News Online. Carlsberg på krigsstien Carlsbergs Informationschef Margrethe Skov siger til gengæld til BBC News Online, at den nye øl er en krænkelse af Carlsbergs varemærke og brand. »Vi vil se nærmere på sagen og tage juridiske skridt for at beskytte vores rettigheder«, siger hun. Indtil videre er Carlsberg-efterligningen kun blevet solgt hovedstaden, Dhaka, men efterspørgslen efter øllen er tilsyneladende stor, og mange forretninger er allerede løbet tør for øllen. Ølfest muligvis snart slut Men muligvis er ølfesten i Bangladesh snart slut, for flere religiøse grupper raser mod tilsidesættelsen af det religiøse forbud mod alkohol. Af samme årsag har flere politikere i det muslimske land krævet, at produktionen og markedsføringen af øllen bliver stoppet og firmaet bag straffet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
-
Elisabet Svane: Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Er det en joke?
-
Nu har økonomer regnet og sat tal på regeringens løfter
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























