Kvinder bør holde et vågent øje med bevægelserne på ægtemandens pensionsordninger, hvis de vil undgå at blive snydt økonomisk ved en senere skilsmisse. Hver uge får Danmarks største forsikringskoncern, Danica, henvendelser fra mandlige kunder, der gerne vil lægge deres rate- eller kapitalpension om til en såkaldt livrente - selv om de ikke umiddelbart er i en situation, hvor det er mest fornuftigt. Men i modsætning til de andre pensionstyper skal en livrente ikke deles med ægtefællen ved en skilsmisse. Og mange mænd fortæller åbent, at det faktum netop er grunden til ændringen, siger kontorchef Anne-Grethe Christensen fra Danica. »En kvinde ringede til mig og fortalte, at hun havde set sin mands opgørelse fra Danica sidste år, og dengang havde hans pensionsordning en værdi af 1,6 millioner kroner. Nu havde hun set den nye opgørelse, og ordningen var pludselig kun 350.000 kroner værd. Han havde ændret pensionen - og nu stod de så over for en skilsmisse«, beretter Anne-Grethe Christensen. Tag lidt ansvar Ved siden af sit job i Danica holder hun jævnlig foredrag for kvinder om økonomi, i håb om at flere får mod på at tage ansvar for pengesagerne i stedet for at overlade det til manden. Og Anne-Grethe Christensen kan ikke skjule sin harme over, at en lang række kvinder risikerer at blive snydt, når en pensionsordning bliver ændret. Især fordi nogle kunder gør det, flere år før de har tænkt sig at bryde forholdet - med den indstilling, at de så ikke kan mistænkes for at være i ond tro, når skilsmissen bliver aktuel. »Men vi kan ikke gå videre til konen med vores viden, vi har jo tavshedspligt«, siger hun. Der er dog hjælp at hente i loven, hvis en kvinde midt i skilsmissen opdager, at manden har lavet numre med pensionsordningen. Advokat Anja Cordes, der er specialist i familieret og medlem af Privatretsudvalget under Advokatsamfundet, tager stærkt afstand fra den praksis, som Danica beskriver. Men hun peger på den beskyttelse, som findes i lov om ægteskabets retsvirkninger. »Fik jeg i en skilsmissesag en klient, der havde oplevet dette her, ville jeg stille et såkaldt vederlagskrav. Loven giver mulighed for kompensation, hvis den ene ægtefælle har misbrugt midler under ægteskabet«, siger Anja Cordes og tilføjer: »Og det krav kan rejses, også selv om ændringen af pensionsordningen ligger 20 år tilbage i tiden«. Hun understreger, at hvor formuen tidligere typisk lå i parrets parcelhus, er der i dag ofte meget store beløb i pensionsordninger. »Så det gør ondt, hvis de penge bliver holdt uden for delingen«. Årligt papirtjek Fra Danica lyder Anne-Grethe Christensens råd, at kvinderne bør sætte sig ind i familiens økonomi - herunder pensionsopsparingen - og gøre det til en vane at kigge alle papirerne igennem sammen med manden en gang om året. »Så ville hun jo opdage, hvis der skete ændringer. Men i det hele taget bør kvinder interessere sig for, om pensionsordningen hele tiden dækker familiens behov. For eksempel om der bliver udbetalt nok, hvis den ene af parterne bliver syg«. Men særlig optimistisk er hun ikke: »På en messe for kvinder stod jeg og delte ud af vores gratis bog om privatøkonomi, men jeg hørte de mest utrolige argumenter fra kvinderne for ikke at tage imod den. Det tager min mand sig af, siger de. Den bog burde ligge i alle hjem«. I et andet stort pensionsselskab, Codan, studser afdelingsdirektør Frank Pedersen, da han hører om de kreative manøvrer med at ændre kapital- eller ratepension til en livrente med en skilsmisse for øje. »I mit hoved aftaler man sådan en omlægning mellem mand og kone. Andet er da amoralsk«, mener han og kan efter en rundspørge blandt sine kolleger oplyse, at Codan ikke har oplevet en kunde med det ønske. Men kunne kvinder ikke lige så vel som mænd tage ægtefællen ved næsen på denne måde? »Jo, men vi har aldrig hørt om en kvinde, der har gjort det«, svarer Anne-Grethe Christensen.