Der skal bringes orden i de knap 25 millioner grise, der hvert år bliver født - og slagtet - i Danmark. Svinefabrikker kontrolleres Politiken har i de seneste måneder afsløret, at der på flere danske gårde står titusindvis af svin, som landmanden ikke har miljøtilladelse til at producere. Og det vil miljøminister Hans Chr. Schmidt (V) nu have styr på. Derfor skal alle større danske svinefabrikker kontrolleres »omgående«. »Det kan simpelthen ikke passe, at man som landmand går ind og tilsidesætter de vilkår, der er knyttet til miljøgodkendelsen. Det er meget alvorligt og gør det svært at planlægge og kontrollere miljøindsatsen. Det skal vi have bragt orden i en gang for alle«, siger miljøminister Hans Chr. Schmidt. Han beder kommunerne om at aflægge kontrolbesøg hos samtlige de 600 største svinebedrifter i Danmark. Det er dem, der er så store, at de bliver betragtet som egentlige fabrikker og skal have særlige godkendelser. »Jeg vil kunne sige, at nu bliver der bragt orden i tingene - og jeg vil indskærpe over for kommunerne, at det er ulovligt at overskride grænserne. Når de finder overskridelser, bør landmanden meldes til politiet. Det skal vi ikke acceptere på nogen måde«, siger han. Store mængder kvælstof Danmarks mange millioner svin belaster miljøet, fordi de udskiller store mængder kvælstof til naturen gennem deres afføring, og fordi der siver ammoniak ud fra staldene. Dertil kommer de knap så målbare gener, som de, der bor op til svinefabrikker, lider under. Lugten fra grise kan gøre discipliner som grillaftener, gåture og tøjluftning til tvivlsomme fornøjelser. Ministerens initiativ over for de største landmænd kommer efter ugers diskussion om, hvordan produktion af de illegale svin kan stoppes. Blandt andre Danmarks Naturfredningsforening har ønsket, at kommunerne blev pålagt at trække på statistiske oplysninger fra slagterierne og i Plantedirektoratet, så det bliver sværere for en landmand at snyde med antallet af svin. Vigtige afsløringer »Afsløringerne af de illegale svin har været vigtige at få frem. For det er ret afgørende at kende det korrekte antal svin. Nu er det vigtigt, at man så bruger den viden til at få lavet en kontrol, der gør en forskel. Jeg er positiv over for miljøministerens tiltag, men kontrollen skal basere sig på det talmateriale, der findes, så det ikke bare bliver løse stikprøver«, siger direktør i Danmarks Naturfredning Gunver Bennekou. Miljøministeren er i princippet enig, men siger, at det er juridisk besværligt at tvinge kommunerne til at bruge bestemte tal. »Det kigger vi stadig på, men det kan tage tid - og det vil jeg ikke vente på. Nu starter vi med de største«, siger han. Politiken har i de seneste måneder afsløret to af landets største svineproducenter i at producere op mod 40.000 svin for meget. Alene gyllen fra de to landmænds ulovlige grise modsvarer urenset toiletvand fra en provinsby med 50.000 indbyggere - Næstved for eksempel.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
»Jeg får at vide, at jeg kan dø på operationsbordet«: Henrik Qvortrup angrebet af kødædende bakterie
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Stefan Hermann
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























