Efter sommerferien skal danske havne skal have meterhøje hegn, overvågningskameraer og vagter som værn mod terroristers bomber og våben. De store fragtskibe sejler nemlig uden om de danske havne, hvis ikke de er sikre nok. Til sommer skal havnene leve op til internationale sikkerhedskrav, hvis ikke de vil miste millionindtægterne fra fragtskibene, der i dag lodser og laster i Danmark hver eneste dag. Og de danske havne har store problemer med at nå fristen. »Havnene har et gevaldigt problem, fordi de er kommet for sent i gang med arbejdet. Klokken er fem minutter i tolv, hvis ikke den allerede er fem minutter over«, siger Bent Nielsen, nautisk konsulent i Danmarks Rederiforening. Regler efter 11. september Ligesom i lufthavnene verden over skal også havnene skærpe sikkerheden, efter at terrorister 11. september 2001 brugte passagerfly som levende missiler mod World Trade Center i New York. Den danske sikkerhedsvirksomhed IDS International A/S er endnu mere pessimistisk og skønner, at mere end en tredjedel af de danske havne ikke vil nå at få sikkerheden på plads. »Jeg finder det stærkt kritisabelt, at bekendtgørelsen med ISPS-reglerne ikke er på plads endnu«, siger Jan Peter Brettschneider, virksomhedens direktør. Selskabet underviser både skibe og havnes sikringsansvarlige personale i de internationale sikkerhedsregler, de såkaldte ISPS-regler. Der forhandles Den danske kamp mod terror er endt i et hektisk hundredmeterløb mod stopuret for både havne og myndigheder. De specifikke danske regler om havnesikkerheden er nemlig endnu ikke trådt i kraft. Myndighederne forhandler stadig om paragrafferne i bekendtgørelsen, til trods for at havnenes sikkerhedsplaner skal være godkendt og sikkerhedsudstyret være på plads inden 1. juli. Store havne som Københavns Havn spænder over mange kvadratkilometer med kajpladser til både lystbåde, containerskibe og krydstogtskibe, så det er en omfattende sikkerhedsplan, der skal laves. Regler har været kendt i et år Set med Bent Nielsens øjne er der ikke mange undskyldninger, der vil lyde overbevisende, hvis ikke de danske havne har sikkerheden på plads om mindre end seks måneder. Han peger på, at både myndigheder og havne har kendt de internationale sikkerhedsregler - de såkaldte ISPS-regler - i over et år, siden de blev vedtaget af den internationale søfartsorganisation International Maritime Organization (IMO) 17. december 2002. Danske Havne (tidligere Sammenslutningen af danske havne) kritiserer også myndighederne. »Reglerne er helt afgørende for de danske havnes eksistens. Hvis ikke de kan modtage skibenes varer, så er de færdige«, siger Tom Elmer Christensen, sekretariatschef i Danske Havne. Foreningen er så nervøs, at den har sendt et brev til både justitsminister Lene Espersen (K), trafikminister Flemming Hansen (K) og Folketingets Trafikudvalg. I brevet skriver Danske Havne, at det er uacceptabelt, at arbejdet kommer under meget stort tidspres, og at myndighederne bliver en flaskehals for hele sikringsarbejdet. Esbjergjob i fare Fagforbundet SiD organiserer mange af de tusinde af havnearbejdere, der laster og lodser skibene. »Hvis ikke det kommer på plads til tiden, vil det være en katastrofe for vores havnearbejdere. De bliver arbejdsløse«, siger Knud Hansen, forretningsfører i SID. Han peger på, at den danske eksport til England i givet fald ikke længere vil blive lastet i Esbjerg havn. I stedet vil det blive tyske havnearbejdere i Hamburg eller andre steder, der overtager arbejdet. Ifølge Dansk Industri bliver 70 procent af den danske eksport sendt med skibstransporter. Ifølge fuldmægtig Jesper Loldrup, Trafikministeriet, er der en løbende dialog mellem myndighederne for at koordinere indsatsen omkring implementeringen af regelsættet. Trafikministeriet og Justitsministeriet holder møde om sagen tirsdag og ønsker ikke at udtale sig.