SAS fremlagde onsdag morgen et regnskab for 2003 med et uventet stort underskud efter skat på 1,415 milliarder svenske kroner, svarende til ca. 1,15 milliard danske kroner. Dermed er underskuddet mere end tidoblet i forhold til året før, da regnskabet udviste et minus på 132 millioner kroner. Der bliver derfor intet udbytte til aktionærerne. Omsætningen i det skandinaviske luftfartsselskab faldt fra 64,9 mia. svenske kroner i 2002 til 57,8 mia. kroner sidste år. Aktierne raslede ned Det dårlige regnskab fik kursen på SAS-aktierne til at rasle ned, da Københavns Fondsbørs åbnede onsdag morgen. Aktien var efter få minutters handel faldet fire kroner til kurs 50, svarende til et fald på godt syv procent. Forinden havde den været nede og runde kurs 49. Aftrædelser har kostet SAS har en langsigtet genopretningsplan, og i 2003 har der været store omkostninger til aftrædelsesordninger til afskediget personale, omkring 400 millioner kroner. Resultatet er dårligere end forventet. Analytikere havde over for RB-Børsen skønnet, at omsætningen ville lande på omkring 58,9 mia. svenske kroner med et nettounderskud på 434 mio. kroner. Et nyt år truer i den meget omskiftelige branche, hvor SAS blandt andet presses af lavprisselskaberne, svag økonomisk vækst og fagforeningerne, hvis medlemmer fyres i hobetal. I et forsøg på at rette op på udviklingen og få vendt dette års underskud til et overskud, har SAS indført en skrap slankekur, som hedder Turn-around 2005. Planen skal reducere omkostningerne 13-14 mia. skr. i 2005. Bankerne holder godt øje med, om planen holder: »Det er afgørende for tilliden til turn-around processen, at spareprogrammet fortsat er på sporet«, skriver Jyske Banks luftfartsanalytiker Brian Børsting.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
»Jeg husker bare, at jeg stirrede på billederne på skærmen og tænkte: Kan det her virkelig passe?«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























